En ret populær billedhugger ved navn Sif Itona Westerberg har taget sit eget livtag med arven fra antikken.

Det er dekorativt, næsten lækkert. Men så er der lige det der med de deforme lemmer

'Accendance' er titlen på denne skulptur i patineret bronze og fibergips af Sif Itona Westerberg. Stilen er nærmest arkaisk og har ligesom titlen fået en krølle på. For hvad 'accendance' betyder, ved kun de græske guder. Måske er det hele en bevidst mutation.   Foto: Gether Contemporary/Malle Madsen
'Accendance' er titlen på denne skulptur i patineret bronze og fibergips af Sif Itona Westerberg. Stilen er nærmest arkaisk og har ligesom titlen fået en krølle på. For hvad 'accendance' betyder, ved kun de græske guder. Måske er det hele en bevidst mutation. Foto: Gether Contemporary/Malle Madsen
Lyt til artiklen

Lad os tage en stil som f.eks. surrealismen! Trods sine snart 100 år er den ikke helt brugt op. Det samme gælder futurismen! Og ekspressionismen, for en gigant som Munch kan stadig inspirere og genbruges. Uanset at nutiden fylder mest i vores bevidsthed, i medierne og i kunstlivet, er fortiden ikke gået helt af mode. For når den kunst, der laves nu, savner noget at komme videre på, vender den gerne blikket bagud.

Med den danske kunstner Sif Itona Westerberg går vi længere tilbage i tiden end til modernismen, meget længere faktisk. Her føler vi os forbundet med nyklassicismen fra starten af 1800-tallet – eller måske skal vi slå et smut omkring det antikke Grækenlands kunst, som nyklassicismen var en meget senere genfødsel af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her