For nylig var Refik Anadol i Davos for at tale om kunstig intelligens og natur og klimaforandringer. Præsentere sit arbejde, mane til bevidsthed om ødelæggelserne af koralrev og regnskov. Med andre ord: Anadol tog til Schweiz sammen med en masse direktører, statsledere og andre ’the-one-percent-agtige’ magtmennesker, der hvert år drager til Alperne i deres privatfly for at løse klodens uligheds- og klimaproblemer. Selvbedraget/bedraget behøver ikke udpensles yderligere.
Anadols Davos-tilstedeværelse har selvfølgelig ingen direkte forbindelse til hans nyåbnede udstilling på Arken, men det er en information, der er svær at slippe i mødet med det kunst-scam, han har gjort til sin signatur. Store skærme, hvor algoritmeskabt animering af naturfænomener skvulper rundt og ligner hypnotisk forglemmelige screensavere. Værker, der er overbeviste om maskinen som æstetisk åbenbaring, en billedside, der foregiver at gå i dybden med planetens skønhed.
