Når folk dør, f.eks. i trafikken, i en krig eller ved en ulykke, så lægger man gerne et eller andet, måske en presenning, over den døde. Man gør det for at være diskret og skåne omgivelserne for at opleve dødens hæslige ansigt.
Men en sådan tildækning skærper også nysgerrigheden. Man spørger uvilkårligt: Hvad er det, som man ikke må se? Og hvorfor? Hvad er der sket?




























