»Det overlever vi ikke«. Sådan lød den umiddelbare reaktion fra chefredaktøren for Dagbladet Arbejderen, Birthe Sørensen. Reaktionen kom på et pressemøde i går, hvor det såkaldte Dyremose-udvalg fremlagde en grydeklar plan for en omlægning af en del af den danske mediestøtte. Udvalget foreslog blandt andet, at medier udgivet af partier og offentlige organisationer ikke skal have støtte. Derfor skulle medier som Arbejderen og Danske Kommuner smides ud af det fine støtteberettigede fællesskab.
LÆS OGSÅ Medieredaktør: Journalisterne vandt kampen om mediestøtten
Samtidig fremlagde udvalget sit hovedforslag om at skrotte støtten til at bringe aviser ud og erstatte den med en støtte til redaktionelt indhold, uanset om det udkommer på net eller papir. En støtte på 353 millioner kroner, som skal udmåles efter antallet af journalister på redaktionen eller deres løn. Dog skal et medie have mindst tre eller fem journalister for at slippe igennem støttenåleøjet. Efterhånden som formanden, den tidligere konservative finansminister Henning Dyremose, gik igennem beregningerne, stod det klart, at den store øvelse i meget høj grad ville resultere i, at de, som i forvejen får – betalingsaviserne – ville blive ved med at få stort set det samme eller en anelse mere. Hensyn til fremtiden Alligevel var følelserne uden på tøjet, for i mediebranchen udgør selv små forskydninger i støtten alt for ofte forskellen mellem røde og sorte tal på bundlinjen. Jon Lund, formanden for Dona – et netværk for onlinejournalister – ville vide, hvorfor udvalget ikke tog fat på de store poster, som avisernes momsfritagelse, som er næsten 1 milliard kroner værd. Hvis ikke man tog fat på den varme kartoffel, ville man ikke få en reel ligestilling mellem netmedier og aviser.
