Da Soluna Samay vandt det danske Melodi Grand Prix i lørdags, kom det bag på de fleste. Også hende selv.
»Det er jo ikke en typisk grandprix-sang, så jeg var spændt på folks reaktion. Jeg synes jo selv, den er moderne og catchy, men jeg kunne se i pressen, at de fleste troede på Jesper eller Christian og Patrik, mens vores sang var en black sheep, eller hvad hedder det nu, en dark horse?«, spørger hun grinende.
Ellers er der ikke de store sprogforviklinger hos den 21-årige sangerinde, der taler flydende dansk, engelsk, spansk og tysk.
Politiken.dk møder hende på Hotel Guldsmeden på Vesterbro i København, hvor hun har indlogeret sig efter sejren i aalborgensiske Gigantium i lørdags. Her kan hun restituere i spaområdet i de få øjeblikkes fritid, hun har netop nu.
LÆS OGSÅ 21-årig gademusikant vandt Melodi Grand Prix
I morgen går turen tilbage til Jylland, hvor hun skal besøge en lang række medier og radiostationer, og sådan har det sådan set været uafbrudt i tre dage.
»I går var jeg i gang fra klokken 7 til klokken 20, og jeg havde måske 20 minutters pause. Det er overvældende med al den opmærksomhed, men på den gode måde. Jeg er fysisk træt, men jeg ved, det kun varer den her uge, så jeg prøver at nyde det,« fortæller hun.
At rejse er at leve og savne
Bag Soluna Samays vindersang 'Should've Known Better' står tre erfarne herrer, producerne Remee og Chief One og sangeren Isam B fra Outlandish.
»Jeg tror, vi vandt, fordi sangen rammer folk i hjertet. Den handler om at savne og lektien ved at savne, og den er skrevet af Isam B, der har rejst meget i sit liv. På den måde kan jeg relatere 100 procent til teksten. Det er fantastisk at rejse, fordi man møder så mange mennesker, men samtidig er det svært, fordi man skal lære at give slip«.
Soluna Samay taler i den grad af erfaring.
Hun er datter af en schweizisk mor og en tysk far og har boet det meste af sin barndom i Guatemala.
»Min far er professionel gademusiker. Da han var 18, rejste han rundt i USA i en gul skolebus og spillede på countryfestivaler. Min mor rejste rundt i Sydamerika og solgte hjemmelavede smykker. Og de mødtes så i Guatemala, der er et helt fantastisk land, hvor mange rejsende ender med at slå sig ned. Det gjorde mine forældre også. I en lille landsby. Og så fik de mig en dag«.
»Fra jeg var to år rejste vi rundt over hele verden, men især i Europa, hvor vi kørte rundt i en husbil. Vi tog også nogle vintre i Afrika og i Asien, men Guatemala var hele tiden basen. Allerede fra jeg var fem år, begyndte jeg selv at optræde med min far«.
»Mine forældre havde et vennepar på Guatemala, hvor konen kom fra Bornholm, og dem tog vi engang over for at besøge. Vi faldt virkelig for stedet. Og da mine forældre på et tidspunkt gerne ville tilbage til Europa, endte de med at slå sig ned på Bornholm. De købte en gård uden for Klemensker, et meget kreativt og idyllisk sted«.
'Danmark er mit hjem'
Soluna Samay var 10 år, da familien slog sig ned på den danske solskinsø.
Hvordan oplevede du kontrasten mellem Guatemala og Bornholm?
»Som kæmpestor, men det var alligevel superspændende. Og vi blev ved med at bo i Guatemala fire måneder om året, så det var ikke et clean cut. Jeg gik på amerikansk skole i Guatemala og i folkeskolen her, og jeg kunne nemt følge med begge steder«.
Men bliver man ikke rodløs med et ben i to lejre?
»Det er selvfølgelig svært at sige, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg føler mig hjemme. Men jeg er typen, der binder mig til mennesker, mere end til steder. Siden gymnasiet har jeg boet fast 11 måneder i Danmark, og jeg har også haft en kæreste på Bornholm i fem år. Så nu er mit forhold til Guatemala, at det er et sted, jeg elsker at besøge, men mit hjem er i Danmark«.
Gode gademusikanter har disciplin
Soluna Samay er multiinstrumentalist. Hun startede med at spille trommer som femårig, og glansnummeret var 'Jambalya' af Hank Williams.
Den spillede hun sammen med sin far, der optræder under kunstnernavnet Gee Gee Kettel.
»Min far er et oneman-band, og han spiller både trommer, guitar og harmonika, så han manglede sådan set mere en bassist end en trommeslager. Så fra jeg var ni, skiftede jeg til bassen, når vi var ude at optræde, selv om den var lige så høj som mig. Jeg sang også. Det lød Mickey Mouse-agtigt, men det var totalt underholdende og fedt at være i centrum.
Senere skiftede hun til kontrabas, og hun lærte også sig selv at spille guitar.
Hvordan er livet som gademusiker? Står man tidligt op og kommer sent hjem med et par hundrede kroner i småpenge?
»Nej, ikke hvis du er dygtig. Mange har en fejlopfattelse af, at en gademusiker er sådan en, der sidder med sin akkordeon og spiller 20 timer i træk. Men der findes også virkelig dygtige musikere, der spiller på gaden, fordi de gerne vil helt tæt på publikum. De kunne have optrådt et sted som Jazzhouse, men vælger den her livsstil i stedet«.
»Gode gademusikere har også enormt meget selvdisciplin. Nogle bruger de penge, de tjener med det samme, og så skal de ud at spille igen næste dag, selv om vejret er dårligt. Men er du disciplineret, lærer du at spare op. Det er helt klart ikke en livsstil for alle. Du ved aldrig, om du brækker din hånd, så du ikke kan spille, for så er der ikke noget at gøre. En gademusiker får ingen pension«.
»Jeg har lært meget af mine forældres dygtighed og selvdisciplin, og jeg ved, at man skal arbejde hårdt, hvis man gerne vil nå noget. Jeg har altid været meget målrettet, også i skolen«.
Fik kompliment fra Beth Hart
Soluna Samay udgav sit første album 'Sing Out Loud' i efteråret 2011, og hun fik en plads i P3's Karrierekanonen takket være singlen 'Two Seconds Ago'.
Alligevel blev hun ved med at optræde på gaden. Især omkring Amagertorv på Strøget, hvor hun tit spiller med den tidligere 'X Factor'-deltager Frederik.
»For nylig spillede jeg, mens Beth Hart stod og kiggede på i 20 minutter. En dame, der talte med hende, sagde, at hun syntes, jeg havde en rigtig god stemme. Det var fedt. Det er altid sjovt, når kendte musikere er blandt publikum. Jeg har også spillet for D'Angelo og Counting Crows i forbindelse med Quart Festivalen i Kristiansand i Norge«.
Fans jubler: Melodi Grand Prix har fået et internationalt prægOplever du nogensinde negative reaktioner som gademusiker?
»Faktisk ikke. Hvis nogen ikke gider at høre på det, går de jo bare videre. Man oplever tit, at der kommer en ud fra en butik og siger, at 'nu har I spillet i 40 minutter her, kan I ikke gå et andet sted hen', og så gør man bare det. Men langt de fleste reagerer positivt«.
Historien om hatten
De halvanden million tv-seere, der fulgte med grandprixet i lørdags, lagde formentlig mærke til Soluna Samays iøjnefaldende hat, som hun bar under det meste af sin optræden.
»Den har tilhørt en gammel busker (gademusiker, red), der hedder Phil Free, som alle ser op til. Han holdt sin 70 års fødselsdag på gården i Klemensker for nogle år siden, hvor vi havde inviteret en masse gode gademusikervenner fra hele Europa. De festede i en uge, skiftedes til at lave mad, sov ude i laden og spillede masser af musik. Men Phil Free glemte sin hat, som min mor satte op på en krog, hvor den bare har hængt i otte år«.
»Men da jeg skulle have taget nogle pressebilleder på Bornholm, fandt vi på, at jeg skulle have hatten på. Og den passer godt med min historie. Den er funky, lidt slidt, og man ved ikke rigtig, hvad den står for. Ligesom mig. Så jeg tænkte, at det kunne være fedt at tage noget fra gaden med ind på scenen, og den bragte jo også lykke«.
»Da jeg havde vundet i lørdags , sendte min far et billede af mig på scenen til Phil Free og skrev, 'Soluna did it - with your hat'! Phil er en gammel mand efterhånden, og han er ikke helt på toppen, men han havde sagt til sin plejer, at det var den bedste gave, han kunne få. Så hatten kommer helt sikkert på ved det internationale grandprix i Aserbadjsjan også«, siger Soluna Samay.
TV 2 fik bank af Melodi Grand PrixVil leve af musikken
Selv om hun lige nu topper singlehitlisten på iTunes med 'Should've Known Better' ved hun godt, at det danske grandprix ikke er den garanterede vej til evig berømmelse.
Grandprix-vinderne plejer at ryge ret hurtigt ud i glemslen. Hvilke tanker gør du dig om det?
»Jeg forestiller mig ikke, at jeg bare bliver 'sådan en fra grandprixet'. Det vil være meget ærgerligt«.
»Jeg har lavet musik i 15 år, og det bliver jeg ved med i en eller anden form. Jeg læser musikvidenskab på universitetet, så om jeg skal være producer, sangskriver, sanger eller måske lærer ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg nok skal komme til at leve af musikken«, lyder det fra den eksotiske sangerinde, hvis fornavn i øvrigt betyder solmåne på spansk.
Det internationale grandprix, Eurovision Song Contest, afvikles i den aserbajdsjanske hovedstad Baku fra 22. til 26. maj.
fortsæt med at læse
