Medier. Kim Bildsøe og Peter Møller får fremover en halv time senere fri, når Tv-avisen ændrer sendetid til 21.30.
Foto: Thomas Borberg

Medier. Kim Bildsøe og Peter Møller får fremover en halv time senere fri, når Tv-avisen ændrer sendetid til 21.30.

Medier

DR: Vi ved godt, at den nye TV-Avis koster seere

TV-Avisen sendes fremover kl. 21.30. Det skal seerne lige vænne sig til først.

Medier

Der er lagt op til en skærpet konkurrence på nyhederne, når DR i aften for første gang sender TV-avisen klokken 21.30.

Efter en halv times nyheder fortsætter kanalen – som sædvanlig – med at sende magasinprogrammer som ’Horisont’ og ’Penge’. Magasinerne kommer dermed til at ligge oven i TV 2’s nyhedsudsendelse klokken 22.

Men i første omgang skal DR regne med at tabe seere på manøvren.

LÆS OGSÅ »Når man er inde og pille ved folks tv-vaner, og det er vi jo her, er forventningen, at vi på kort sigt vil tabe seere på det«, siger medieforsker Niels Marslev fra DR Medieforskning. »Det er noget andet end at lancere et nyt boligprogram eller et nyt underholdningsprogram. Vi ændrer noget, som har været fast pensum i rigtig mange år«.

Derfor tør han ikke spå om, hvor lang tid det vil tage at genvinde det tabte. Der er nemlig ingen erfaringer på området, man kan trække på.

Vi ændrer noget, som har været fast pensum i rigtig mange år.

Håber på nyhedsmættede seere
Det er 18 år siden, DR sidst flyttede på sendetiden for deres nyhedsflagskib, TV-avisen, og det var i et helt andet tv-landskab, hvor både kanaludbuddet og konkurrencen var mindre.

En tommelfingerregel siger, at omtrent 75 pct. af seerne til magasinprogrammerne er folk, der er blevet hængende efter TV-avisen, og de kan få det hårdt med de nye sendetider.

»Når vi gør det her, er det ud fra en tro på, at de programmer vi har, godt kan klare sig i den konkurrencesituation«, siger Niels Marslev.

Man håber samtidig på, at folk er mættede af nyheder efter TV-avisen og derfor ikke vil slå om på TV 2 for flere nyheder.

Problematisk public service

Henrik Søndergaard, public service-forsker ved Københavns Universitet, sammenligner den nye konkurrencesituation med en mild udgave af det, man så ved TV 2’s lancering i 1988. Her placerede den nye kanal sin nyhedsudsendelse lige oven i TV-avisen som en direkte udfordring til DR. »Det gjorde, at Nyhederne blev set ret lidt, så det gik man hurtigt væk fra«, siger Henrik Søndergaard. Forskellen er nu, at man lægger magasinprogrammer over for TV 2 Nyhederne, hvilket er en mindre frontal konkurrence. »Det vil formentlig gå ud over DR’s magasinprogrammer – dels fordi de sendes senere, dels fordi de skal konkurrere med TV 2. På nogle måder er det problematisk for public service, for der bliver mindre mangfoldighed for seerne«, siger han. Niels Marslev fra DR Medieforskning forklarer, at flytningen ikke er et forsøg på at skærpe konkurrencen på nyheder, men noget, der sker, for at man kan have en længere og mere sammenhængende sendeflade i primetime op til TV-avisen. Selv om den skærpede konkurrence altså ikke er målet, er den en realitet – hvad TV 2 hurtigt har øjnet.







TV 2-direktør: Et fornuftigt trækEfter at DR meldte ændringerne ud, introducerede TV 2 News en nyhedsudsendelse klokken 21 – med den tidligere DR-mediedirektør Michael Kamber i værtsrollen.


»Det er jo et klart forsøg på at se, om der opstår et nyhedshul i sendefladen, når DR flytter deres TV-avis«, siger Niels Marslev.



På TV 2’s hovedkanal har man ikke et modtræk til, at DR’s nyhedsmagasiner nu ligger oven i TV 2 Nyhederne.

»Men det er da klart, at det får en betydning for TV 2, men om det betyder, at vi mister seere, eller om det betyder, at DR mister seere, må vi afvente og se«, siger TV 2’s nyhedsdirektør, Michael Dyrby, der i øvrigt mener, at DR’s træk er fornuftigt.

»DR har mistet seere over de seneste år, hvilket vi også har, men de er så langt nede, at de bliver nødt til at gøre noget, og når de rykker TV-avisen, får de en længere primetime«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce