drama. 53-årige Ole Bornedal står i spidsen for det kæmpestore tv-serieprojekt '1864', der skal vises på DR i efteråret 2014. Allerede inden første scene er optaget, har flere historikere luftet skepsis overfor Bornedals fortælling.
Foto: DITTE VALENTE

drama. 53-årige Ole Bornedal står i spidsen for det kæmpestore tv-serieprojekt '1864', der skal vises på DR i efteråret 2014. Allerede inden første scene er optaget, har flere historikere luftet skepsis overfor Bornedals fortælling.

Medier

Ole Bornedal: '1864' skal fungere som drama, ikke som dokumentar

Stjerneparade af skuespillere skal fortælle historien om Slaget ved Dybbøl.

Medier

»Jeg spiller Du Plat«, siger Jens Jørn Spottag.

»Nå, fedt, han er sej«, lyder det fra Nicolas Bro, der har rollen som den omdiskuterede D.G. Monrad, der var statsminister under krigen i 1864.

Spottags figur var officer og en af de tusindvis af soldater, der mistede livet under det berømte slag ved Dybbøl 18. april 1864.

Til stede i Skuespilhuset er også flere andre historiske figurer i nutidige gevandter, f.eks. Kong Christian d. 9 iført striktrøje (Henrik Prip), general De Meza (Søren Sætter-Lassen), samt Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen (Johannes Lassen), der ifølge instruktør Ole Bornedal var »en ægte kriger« og purung under krigen.

»Verden er ung og uskyldig og smuk og fuld af kærlighed og tro på fremtiden, fuld af glæde og varm luft, og Inge og Laust og Peter er i begyndelsen af tyverne, og de er alle tre forelskede i hinanden«, indleder Ole Bornedal sin præsentation af '1864', den dyreste tv-serie nogensinde i DR's historie.

»Laust er den stærke bror, Peter den lidt mere intellektuelle. Inge er pigen imellem dem, som de begge er forelsket i. Og denne uskyldige menage a trois driver ned gennem starten af serien i omegnen omkring Ørbæk på Fyn, ved skovsøen, hvor de bader sammen, og hvor seksualiteten på faretruende vis er begyndt at stige op imellem dem og ved at blive slangen i det her paradis, som vi jo ved, sex er«, fortæller instruktøren.

»Sideløbende er der folk i Danmark, der har en tro på en stor nation med en stor fremtid og en samling af kongeriget«, siger han om samfundsstemningen, som var med til at føre frem til det famøse slag 18. april 1864.

Samtaler med »dynamit-Knud-typer«
Tv-serien får premiere i efteråret 2014 og kommer til at bestå af 8 timelange afsnit. 160 skuespillere er involveret, og optagelserne indledes 8. april - i Tjekkiet.

Her skal blandt andet de store krigsscener optages, og arbejdet er pt. i en fase, hvor Ole Bornedal taler »med mærkelige tjekkiske dynamit-Knud-typer«, der fortæller ham om »eksplosionsstørrelser, bajonetter, og hvordan man falder af en hest«.

Senere på sommeren rykker filmholdet til Fyn, hvor resten af serien skal optages. Optagelserne er planlagt til at slutte i oktober - »med guds hjælp«, som Bornedals formulerer det.

Der er nogle kunstneriske friheder i det. Man tager nogle historiske figurer og gør alt for meget ved nogle og alt for lidt ved andre. I den balance kan man ikke navigere i forhold til det historisk korrekte, men kun i forhold til en dramatisk velfungerende korrekthed

Han har arbejdet med manuskriptet siden 2010, og det er blevet 400 sider langt. Det tager udgangspunkt i Tom Buk-Swientys to bestsellere, 'Slagtebænk Dybbøl' og 'Dommedag Als'.

Seriens budget er på godt 170 mio. kr. Heraf kommer 100 mio. kr. fra en ekstra bevilling fra Christiansborg, og blandt andet det store offentlige tilskud har medvirket til, at '1864' er omdiskuteret længe før, den første scene er i kassen.

'Titanic var heller ikke sand'
Flere historikere har på baggrund af seriens synopsis været bekymret for, at Ole Bornedals drama vil levere et fortegnet, ensidigt billede af, hvad der i virkeligheden skete dengang for 150 år siden.

LÆS ARTIKEL

Og, mener kritikerne, det er betænkeligt, fordi et fiktionsværk af denne danmarkshistoriske kaliber har det med at sidde bedre fast i folks bevidsthed end tørre historiske sandheder.

Ole Bornedal trækker på skuldrene.

»Det kan jeg kun tage let, fordi de kender jo ikke manuskriptet. Ingen kender af gode grunde historien. Der findes en synops, der muligvis stikker ud på en eller anden måde, der kan være misvisende og fortolkes forskelligt«, siger han til politiken.dk.

»Men jeg har ikke tid til at ringe historikerne op og fortælle dem, at de tager fejl«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han slår fast, at han »bestemt ville nyde at se en dokumentarserie i otte afsnit om 1864«.

»Men det er noget helt andet end at gå ind og lave dramatik. Leonardo diCaprio og Kate Winslet var jo heller ikke om bord på Titanic, og der opstod ikke noget fuldstændig umuligt kærlighedsforhold i løbet af de sidste 24 timer, før skibet stødte på et isbjerg«, siger Ole Bornedal.

Den kunstneriske frihed
»Der er nogle kunstneriske friheder i det. Man tager nogle historiske figurer og gør alt for meget ved nogle og alt for lidt ved andre. I den balance kan man ikke navigere i forhold til det historisk korrekte, men kun i forhold til en dramatisk velfungerende korrekthed«, siger Ole Bornedal.

I serien vil skuespilleren og forfatteren Johanne Luise Heiberg (Sidse Babett Knudsen) f.eks. have et meget tættere forhold til statsminister D.G. Monrad end i virkelighedens verden, fortæller Bornedal.

I virkeligheden var det Monrads rådgiver, som Heiberg kendte og diskuterede med.

»Heiberg er overgjort som dramatisk figur. Men pointen er, at som kulturpersonlighed har hun sandsynligvis via omveje spillet en stor, inspirerende rolle i forhold til den her krig, ligesom også Grundtvig gjorde det. Kultureliten støttede den her krig, og det er det, vi får beskrevet, og det er jo en historisk korrekt. Men måden, vi gør det, har været udsat for den kunstneriske frihed«, siger Ole Bornedal.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce