usikkerhed. Ulrik Haagerup vil ikke svare på, hvad der ville ske, hvis Adam Holm skrev den samme kronik igen.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

usikkerhed. Ulrik Haagerup vil ikke svare på, hvad der ville ske, hvis Adam Holm skrev den samme kronik igen.

Medier

DR's nyhedsdirektør: »Som nyhedsvært i DR må man lægge bånd på sig selv«

Haagerup mener, at det var forkert af Adam Holm at kritisere religion i Politiken.

Medier

Ulrik Haagerup, i 2006 markedsførte DR selv Adam Holm som ateist i DR 2-programmet ’Adam og Asmaa’. Hvordan kan I så sige, at han ikke må skrive i en kronik, at han er ateist?

»Alle har en fortid, men når man er nyhedsvært i DR, skal man fremstå tilstræbt objektiv og troværdig. Derfor skal man tænke meget over, hvad man ytrer sig om i offentligheden. Seerne skal kunne være sikre på, at alle, som er i studiet for at blive interviewet, bliver behandlet fair og ordentligt. Prøv at forestille dig, at en nyhedsvært i DR argumenterede for sharialovgivning, og for, at vantro og tyve skal have afhugget hænder. Duer det? Nej«.

Vil du sidestille Adam Holms kronik med en kronik, hvor han skrev, at det er okay at skære hænderne af folk?

»Nej, det er slet ikke sidestillede synspunkter. Det var for at bringe et eksempel på en religiøs ytring, som er tilladt i et demokratisk samfund, men som er kontroversiel. Og det er et kontroversielt synspunkt, når Adam Holm siger, at religion er en narrehat – ganske som det ville være det, hvis han havde agiteret for det modsatte synspunkt, at alle mennesker uden tro er latterlige og ikke bør inddrages i debatter i det offentlige rum«.

Værter skal være neutrale Hvor lang tid skal der gå, fra I går ud og erklærer, at en studievært er ateist, til I mener, at vedkommende kan fremstå tilstræbt objektiv og troværdig som nyhedsvært over for seerne?

»I det øjeblik man har en funktion som nyhedsvært, er det fra det øjeblik, der gælder særlige hensyn. Vi har jo også en vært siddende på DR 2 Morgen, som har en fortid som næstformand i Konservativ Ungdom. Det ville ikke være foreneligt, hvis vedkommende stadigvæk havde en fremtrædende rolle i politik«.

Hvis Adam Holm ikke må erklære i offentligheden, at han er ateist, måtte han så heller ikke erklære, at han var troende?

»Nej. Man skal ikke agitere eller missionere for hverken det ene eller det andet som nyhedsvært i DR«.

Har DR’s nyhedsværter ikke samme ytringsfrihed som resten af befolkningen?

»Jo, alle har ytringsfrihed. Men man kan have en funktion, der gør, at man bliver nødt til at administrere den ytringsfrihed. Når man er nyhedsvært i DR, bliver man nødt til at tænke over, hvordan man markerer sine sympatier og antipatier. Der er nogle ting i tilværelsen, som er kontroversielle, forstået på den måde at de vækker kraftige følelser. Det gælder politik, og det gælder religion«.

Ytringer har konsekvenser
Kan man sidde som nyhedsvært i DR og bære religiøse symboler?

»Nej, ikke tydelige. Man kan ikke sidde med kalot på som vært i en nyhedsudsendelse. Man kan ikke sidde med et muslimsk tørklæde eller med et stort badge, hvor der står ’I love Jesus’ på. Det ville støje alt for meget i kommunikationen og sende et religiøst signal, som er upassende i en nyhedsudsendelse«.

Hvad så, hvis en nyhedsvært vælger at blive kirkeligt viet ved et stort bryllup?

»Nu kan du jo komme med tusind konkrete eller tænkte eksempler. Det, jeg siger, er: Vi skal tænke rigtig godt over, hvordan vi ytrer os i det offentlige rum, når vi har funktioner, som fordrer, at vi bliver opfattet som upartiske«.

Adam Holm er teknisk set offentligt ansat. Kan man godt forsvare at nægte offentligt ansatte retten til at udtale sig som borgere?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Alle har ret til at ytre sig, som de vil. Det har bare konsekvenser for nogle funktioner. Det er ikke et spørgsmål om, at folk bliver fyret fra DR. Det er et spørgsmål om, at man i den periode, hvor man har behov for at ytre de her ting, så må få en ny funktion«.

Vi pålægger ikke censur
I har netop revideret den påtale, som Adam Holm har fået. Hvorfor?

»Nogle af vores personalejurister mente, at man kunne læse det, som om den første påtale var en advarsel i personalejuridisk forstand, der kunne føre til fyring. Og det var det ikke«.

Hvad så, hvis Adam Holm gik ud med en kronik med præcis det samme budskab i morgen, ville han så blive fjernet som nyhedsvært?

»Nu stiller du hypotetiske spørgsmål. Det ønsker jeg ikke at svare på«.

Er du selv kristen?

»Jeg er medlem af folkekirken. Må jeg godt sige noget? Jeg synes, det er helt fint, at man godt vil være sikker på, at vi ikke pålægger vores medarbejdere en form for religiøs censur ved at sige, at de ikke må kritisere religion. Det må naturligvis ikke forekomme. Men min pointe er, at der sker i alle medievirksomheder en indskrænkning af ytringsfriheden, hvor det er uforeneligt med varetagelsen af nogle funktioner at komme med personlige, markante og kontroversielle synspunkter. Og det er et kontroversielt synspunkt at agitere for rendyrket ateisme«.

Muhammedkrisen

Er det blevet værre at udtale sig om religion efter Muhammedkrisen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her har intet, simpelthen intet, med Muhammedkrisen at gøre. Eller med frygt for religion eller religiøse mennesker. Det har stået i DR’s programetik i årevis. Det eneste nye er, at vi taler offentligt om på det på grund af den konkrete sag, som blandt andet får dig eller din avis til at mene, at det handler om religionsforskrækkelse«.

Jeg mener ikke noget. Jeg er jo journalist, jeg stiller bare spørgsmålene.

»Det glæder mig. For det er jo det, journalistik handler om. Og denne sag har intet at gøre med en holdning til religion. Det har noget at gøre med den opgave, DR har over for den danske befolkning«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden