0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens chefredaktør beklager forkerte historier om Løkkes afgang

Politiken begik alvorlige fejl i afgørende artikler i går. Interview med Bo Lidegaard.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Fejl. Politikens chefredaktør Bo Lidegaard erkender, at mediets troværdighed har taget alvorligt skade med forkerte historier om Lars Løkke Rasmussens afgang. (arkivfoto)

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor skrev Politiken en historie om Venstres formand Lars Løkke Rasmussens afgang baseret på én anonym kilde?

»Det var en fejl, at vi gjorde det. Og vi gjorde det, fordi vi lod os presse af kombinationen af dramaet, tiden og det, at vi faktisk havde en virkelig god kilde«, siger Politikens ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard.

Hvordan passer det med vores retningslinjer for god journalistik at basere en så afgørende nyhed på én kilde, som oven i købet er anonym?

»Det passer ikke med vores retningslinjer for god journalistik. Det var en fejl, og det er også en fejl, som gør, at vi skal bruge den erfaring til at se på, hvad der førte til, at vi begik den fejl - vi begik den faktisk to gange på én eftermiddag - og hvordan kan vi sikre, at det ikke sker igen«.

Historien blev til på den måde, at Politikens politiske redaktør ringer ind til netredaktionen fra Christiansborg og oplyser, at Løkke har besluttet sig for at gå af, og at han vil meddele det om aftenen. Herefter gik redaktøren så på TV 2 News og fortalte om det. Og på netredaktionen blev der ikke foretaget en kritisk vurdering af den oplysning, hun kom med, men historien bliver bragt alligvel. Hvorfor efterprøvede Politiken ikke de oplysninger om en så afgørende nyhed, før artiklen blev bragt?

»Det skulle Politiken også have gjort«.

LÆS FORKERT ARTIKEL NR. 1

Men hvorfor gjorde Politiken det så ikke?

»Kombinationen af nyhedstrykket, den autoritet der lå i, at den politiske redaktør havde en så god kilde, og - igen - det tidspres, som jo vel at mærke er et, vi selv var med til at skabe. Vi lod os skrue op i et tempo, som ikke gjorde det muligt for os at foretage den kritiske vurdering, som jo i virkeligheden er selve forudsætningen for den troværdige journalistik. Og når vi ser tilbage på, hvordan det gik til, så er en af hovedårsagerne, at vi ikke tog os den tid, som det kræver at efterprøve ordentligt, om det holder. Det er klart, at en konklusion, vi må drage, er, at vi må ikke lade os drive rundt i manegen på den måde. Det er os, der bestemmer tiden, og det er os, der skal stå på mål over for læserne for, at vi har den nødvendige kvalitetskontrol. Det havde vi ikke i dette tilfælde«.

Politiken skrev også, at Løkke ville pege på Gade

Senere på eftermiddagen bringer Politiken igen en historie baseret på anonyme kilder. Fire kilder, så vidt jeg har fået oplyst. Om at Løkke vil pege på Søren Gade som ny formand, og at Gade var klar, til trods for at han for nylig har sagt, at han ikke var klar. Skulle den historie have været bragt?

»Vi havde faktisk en god historie. Nemlig at kilder tæt på Lars Løkke fortalte, at Søren Gade var kandidat. Det var en interessant nyhed«.

Men det var jo ikke sådan, den blev skrevet?

»Præcis. Vi bragte den forkerte nyhed om, at han ville kandidere. Det havde vi ikke kilder til. Men vi havde kilder til, at nogen tæt på Lars Løkke gav os den oplysning, og det var i sig selv interessant. Det helt afgørende var, at vi ikke fik deklareret, hvem det var der gav os den oplysning. Vi skal altid beskytte vores anonyme kilders navn, vi går ikke på kompromis med kildebeskyttelsen, men hvem der er afsender på budskabet er helt afgørende viden, som læserne må have med«.

Men det bliver jo ikke mere korrekt af, at man sætter afsender på?

»Hvis man ved, hvem det er, som gerne vil have denne nyhed sendt ud, så giver du et helt andet perspektiv på den troværdighed eller mangel på samme, som nyheden har«.

Hvorfor skal Politikens journalister overhovedet bruge anonyme kilder i den politiske journalistik, hvor kilderne har så klare interesser i at få bestemte historier ud på bestemte tidspunkter?

»Det skal vi også være ekstremt forsigtige med. Og begge disse historier er gruopvækkende eksempler på, hvor galt det kan gå, når vi gør det«.

Ledelsen gennemgår sagen skridt for skridt

Men hvad sker der, siden der ikke bedrives ordentlig kildekritik i disse to tilfælde?

»Vi lader os drive ind i et tempo, som gør, at vi springer nogle procedurer, kvalitetskontrol og vurderinger over, som naturligvis skulle have være foretaget. Vi må ikke bringe os selv i den situation. Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at ansvaret for, at vi føler os under det pres, er vores eget«.

Hvilke konsekvenser vil du drage af de her fundamentale fejl?

»Jeg vil sætte mig ned med resten af den redaktionelle ledelse og gennemgå meget nøje hvert skridt, der gik galt, og sikre, at vi fremover ikke går i sådan en fælde igen. At vi er ekstremt forsigtige og tilbageholdende med anonyme kilder. At vi husker at deklarere præcist, hvor er det, afsenderen kommer fra. Og at vi ikke lader os skrue op i et tempo, som ikke gør det muligt for os at foretage den journalistiske kvalitetskontrol, som vi selvfølgelig lever af at have«.

LÆS FORKERT ARTIKEL NR 2

Vil du fyre de ansvarlige redaktører?

»Nej«.

Hvorfor ikke?

»Når der sker sådanne fejl på et medie, så løser du ikke problemet ved at gå ud og gå efter den eller de personer, der har begået fejlen. Det er en systemisk fejl, der er mange ansvarlige, og i sidste ende er den ansvarlige mig selv«.

Kan du komme på en større journalistisk brøler i din tid som chefredaktør end den, der blev begået i går på Politiken?

»Desværre kan jeg godt komme i tanke om en anden stor brøler, som vi lavede. Nemlig i forbindelse med kommunalvalget, hvor...«.

Men her taler vi om en nyhed om den måske kommende statsminister, hvor vi bringer en forkert nyhed om, at han går af. Det er måske lige kategorien værre end et kommunalvalg?

»Jeg vil nødig graduere fejl. Vi skal leve af journalistisk troværdighed, og det er klart, at når vi laver fejl, som vi begik to af i går eftermiddags, så sætter det troværdigheden over styr«.

Kvalitet er vigtigere end at komme først

Hvordan kan man overhovedet tage Politiken seriøst, hvis der ikke bliver draget nogle personalemæssige konsekvenser af e n så alvorlig sag som den her?

»Det afgørende er jo at drage konsekvenser i måden, vi arbejder på, som gør, at sådanne fejl ikke opstår. Du kan altid gå ud og slagte en enkeltperson, der begår en fejl, men når fejl sker på store redaktioner, så er det fordi, der er noget, vi kollektivt gør forkert, og det er i sidste ende mit ansvar«.

Hvorfor er det så vigtigt for Politiken at komme først med nyhederne, som for eksempel den i går om Løkkes kommende afgang?

»Jeg mener, at en af de konklusioner, vi bliver nødt til at drage her, er, at vores journalistiske troværdighed og den efterprøvning af nyhederne, som nødvendigvis tager noget tid, er vigtigere end at komme først. Og det er helt klart, at en af de lærer, vi drager af dette, er, at det er vigtigere, at kvaliteten er i orden, end at vi er først på sagen«.

Hvordan vil du sikre, at det sker, når der står tre prustende redaktører i nakken på en journalist, der er ved at skrive en historie, som han ikke aner om er rigtig eller ej?

»Ved at understrege at vi simpelthen ikke tillader, at vi ikke har gennemgået den journalistiske kvalitetskontrol, som er vores kendemærke. Det har klar prioritet frem for at komme først«.

Politiken har en strategi om mere dybde og perspektiv på nettet. Det er faktisk det, som den nye redaktionschef Karl Erik Stougaard er blevet ansat til at sikre. Hvor meget dybde og perspektiv var der i den dækning, der blev leveret i går med de to eklatante fejl, der blev begået?

Annonce

Læs mere