Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

10 år efter Muhammed-krisen: Kan man få lov at se tegningerne?

De originale Muhammedtegninger er gemt væk et 'hemmeligt sted'. Og du får ikke lov at se dem.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Onsdag er det tiåret for Muhammed-tegningernes publicering. Et stykke publicistisk verdenshistorie, der i 2005 kastede Danmark ud i sin hidtidige mest alvorlige udenrigspolitiske krise.

Men hvor befinder originalerne til tegningerne sig?

Og kan man få lov til at se dem?

Historiske dokumenter på et hemmeligt sted

Det er i dag Det Kongelige Bibliotek, der er i besiddelse af de 12 Muhammedtegninger.

Da tegningerne blev publiceret i september 2005, gik der kun få dage, før Det Kongelige Bibliotek indledte forhandlinger med tegnerne om at købe originalerne, fortæller Det Kongelige Biblioteks direktør.

»Det er vigtige dokumenter i Danmarkshistorien. Det er tegninger, der skal bevares i fremtiden«, siger Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek. »Derfor indledte vi forhandlingerne med det samme«, siger han.

Tegningerne endte i bibliotekets varetægt, og da Politiken i dag spørger om adgang til dem, bliver det et nej fra bibliotekets direktør.

»Mange af tegningerne er tegnet på skrøbeligt papir. Hvis 5,8 millioner mennesker fik adgang til dem, ville de simpelthen blive slidt i stykker«, siger Erland Kolding Nielsen.

Adspurgt til, hvorfor Politiken ikke kan få lov til at se originalerne, svarer direktøren:

»De (originalerne, red.) er købt til fremtidsbrug. Det er tiltænkt forskning, og det er også en del af vores opgave at sikre det. De her tegninger er gemt væk på en af Det Kongelige Biblioteks mange adresser, og den får du mig ikke til at afsløre«, siger direktøren.

Erland Kolding Nielsen oplyser, at Det Kongelige Bibliotek ikke kan vide, hvad den fremtidige forskning vil indebære.

Du får heller ikke adgang til HC Andersen

De 12 tegnere og Det Kongelige Bibliotek indgik ifølge direktøren aftalen om tegningerne i 2007.

Selvom det kunne lyde kontroversielt, at de originale tegninger er gemt væk for offentligheden, er det ifølge Erland Kolding Nielsen normalt, at privatarkiver og andre personlige papirer »skabt i nutiden« bliver klausuleret, når de kommer i Det Kongelige Biblioteks eller Rigsarkivets varetægt.

»Der er indgået en aftale med tegnerne, og derfor er tegningerne klausuleret«, siger Erland Kolding Nielsen, der tilføjer, at »klausuleringen formentlig vil gælde i 50 år, som det plejer at være«.

»Du får heller ikke bare adgang til HC Andersens originale manuskripter. Vi er ikke et folkebibliotek«, siger han.

Men I jeres rammeaftale med Kulturministeriet står der, at I skal bevare fortiden, indsamle og berige nutiden. Er det det, I gør, når I begrænser adgangen til Muhammedtegningerne i dag ti år efter?

»I allerhøjeste grad. Vi sikrer dem (originalerne, red.) til forskning, og at de i fremtiden kan vises frem bag glas, og hvis vi ikke klausulerede private papirer i en periode, ville vi aldrig få dem«, siger Erland Kolding Nielsen, der ikke udelukker, at tegningerne kan udstilles en gang i fremtiden.

»Når roen har lagt sig, kan de (originalerne, red.) indgå i en retrospektiv udstilling«, siger han.

Men hvad med at berige nutiden?

»Hvorfor skal vi udstille dem nu? Så er vi sikre på hærværk og ødelæggelse. Vi ville som minimum blive nødsaget til at bruge store ressourcer på bevogtning. Tegningerne kan i forvejen findes mange andre steder på internettet, hvis folk vil se dem«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tegner: Det er papir med tusch

Lars Refn, der er en af tegningernes ophavsmænd, synes ikke, det er et problem, at de originale tegninger er utilgængelige for offentligheden.

»Det Kongelige Bibliotek mener, at bladtegninger er tidens sprog. Derfor synes de, at de her tegninger er interessante«, siger Lars Refn, der udover at være ophavsmand til en af tegningerne også er formand for bladtegnernes forening under Dansk Journalistforbund.

»Man har vurderet, at de (originalerne, red.) har forskningsinteresse og derfor valgt at gemme dem til forskning. Det er fint med mig«, siger Lars Refn.

Han mener ikke, originalerne har så stor betydning.

»Hvad skulle formålet være med at lade dem (originalerne, red.) være offentligt tilgængelige?«, spørger Lars Refn. »Alle, der vil se tegningerne, kan finde dem på nettet«, siger han og nedtoner betydningen af originalerne.

»Det er en pseudodiskussion«, tilføjer han.

»Originalerne er ikke interessante i sig selv. Det er papir med tusch. Det er ikke engang det færdige produkt. Min original var den, der var i Jyllands-Posten«, siger Lars Refn.

Kan stadig opleves i avisen

En af Muhammedtegningernes andre ophavsmænd er enig i, det ikke er et problem, at de originale tegninger ikke er tilgængelige.

Claus Seidel er i dag leder af Museet for Dansk Bladtegning på Det Kongelige Bibliotek. Han var formand for bladtegnernes forening, da Muhammedtegnerne lavede aftalen med Det Kongelige Bibliotek.

Han stiller også et retorisk spørgsmål, da Politiken spørger ham, hvorvidt det er et problem, at de originale tegninger ikke er offentligt tilgængelige i Det Kongelige Biblioteks varetægt.

»Hvori er behovet for det?«, siger Claus Seidel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SE OGSÅ

Man kan elske eller hade Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Det er ikke afgørende, siger manden, der for 10 år siden besluttede at bringe dem, daværende kulturredaktør Flemming Rose, som mandag udgiver bogen ’Hymne til friheden’ i anledning af jubilæet. Men vi er nødt til at forholde os til, hvordan det nye, mangfoldige Europa kan beholde sine hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder.





Kilde: Politiken.tv / interview Nils Thorsen / video Martin Lehmann

Han peger på, det kun er originalerne, Det Kongelige Bibliotek har købt. Hvis tegningerne skal udstilles eller bringes i andre sammenhænge, er det stadig tegnerne selv, der har ophavsretten til tegningerne, siger han.

»Alt det her handler om et museumshensyn. Det har intet med oplevelsen af tegningerne at gøre. Vores tegninger er tegnet til en avis, og der kan de stadig opleves«, siger Claus Seidel.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden