Der findes ikke mange fotos fra natten til 1. oktober 1943. Billedokumentation var ikke det første, de danske jøder tænkte på den nat, de modtog advarslen om tyskernes planlagte massetilfangetagelse og i hast måtte flygte fra deres danske hjem i håb om at nå i sikkerhed i det neutrale Sverige. Men er det alligevel ikke, som om vi på en måde ved, hvordan det tog sig ud den nat? Dukker der ikke billeder frem på nethinden? Billeder af billygter i natten? Billeder af en høj, bleg mand i lang frakke, der gemmer sig i et køkken med tilbageholdt åndedræt? Billeder af en overklassekvinde, som sætter livet på spil for at hjælpe? Nå jo - det er, fordi det var det, der skete i 'Matador'. Vi ved selvfølgelig godt, at det er fiktion. Men den ikoniske danske tv-serie har alligevel sneget sig ind som en fælles folkelig historisk reference for begivenhederne i Danmark før, under og efter Anden Verdenskrig.
Skriver historie Den samme rolle kan Danmarks Radios kommende tv-serie, '1864', få. Serien bliver præsenteret i dag og får premiere i efteråret 2014. Med Ole Bornedal i instruktørstolen, Tom Buk-Swientys bestsellere 'Slagtebænk Dybbøl' og 'Dommedag Als' som forlæg og et budget på 170 millioner kroner i ryggen har DR's dramaserie potentiale til at blive afgørende for danskernes opfattelse af, hvad der skete, dengang Danmark led sit katastrofale nederlag til tyskerne ved Dybbøl. »Fiktionsfilm har en betydelig grad af påvirkning af den brede folkelige forestilling om de historiske begivenheder. Og man må gå ud fra, at det også vil ske med '1864'«, siger Casper Thykjær, filmhistoriker og lektor i film- og medievidenskab på Københavns universitet. LÆS OGSÅLitterær triumf om 1864 bliver til billedbog For selv om film og tv sjældent fortæller hele historien, er vi tilbøjelige til at lade den dramatiserede version optage lagerpladsen i hukommelsen. »Professionelle historikere arbejder med det vilkår, at der altid er mange forskellige fremstillinger af tingene. Fiktionsfilm har brug for at fortælle en ret entydig historie. Og der er grænser for, hvor mange udlægninger af en historisk begivenhed vi orker at gå og tænke på«, siger Casper Thykjær. Et forkert billede? Men hvad er det så for en historie, Ole Bornedal og DR vil fortælle? En kort synopsis fra selskabet Miso Film, der producerer serien, fortæller, at serien vil følge to brødre, Laust og Peter, der begge er forelskede i bondedatteren Inge, og som melder sig til dansk tjeneste i krigen i 1864. Serien har desuden en nutidig rammefortælling, hvor den unge kvinde Claudia, hvis bror er død i nutidens aktuelle konflikt i Afghanistan, finder Inges dagbog fra 1864. Synopsen beskriver også den politiske situation, der ledte op til 1864-krigen, hvor Danmark fremstilles som en overmodig aggressor, personificeret i politikeren D.G. Monrad. Den version af begivenhederne er mildt sagt en fortolkning - og på visse punkter decideret forkert, lyder det fra historiker Rasmus Glenthøj. Han forsker i 1864 på Syddansk Universitet og er »rigtig bange for, at man vil komme til at give et forkert billede af 1864, og at det billede vil komme til at brænde sig fast«. »Synopsen er ensidig. Og derfor kan jeg frygte, at serien giver danskerne et misvisende billede af, hvad der skete«, siger han.
To versioner Ifølge ham er der i store træk to versioner af nederlaget. »Den ene går ud på, at det var et aggressivt Tyskland, der kom og maste det lille uskyldige Danmark. Det var de nationalliberales udgave af sandheden«, siger han. »Den anden version er selvpiskertraditionen. Hvor det alt sammen var vores skyld, at vi opførte os som idioter ud over enhver grænse, og at vi må tage ansvaret på vores skuldre. Og det er den, der nu bliver gengivet på tv«. Men ifølge Glenthøj findes der en version midtimellem, som måske ligger tættere på sandheden.
LÆS OGSÅDR er lun på 1864-nederlaget »Nemlig at Danmark som statsdannelse var røget ud i en umulig situation, hvor det var stormagterne, der tvang de forskellige dele til at blive sammen, selv om de ikke ønskede det. Og du kunne faktisk ikke finde nogen løsning inden for rammerne af de internationale traktater. Men den historie er altså gået tabt«. For Glenthøj er det dog især D.G. Monrad som den politiske hovedkraft bag krigen, der er en grov forvrængning. »Man giver Monrad ansvaret for at føre en politik, han faktisk bekæmpede. Han bliver gjort til leder af parlamentet og ansvarlig for den politik, som førte til 1864. Og det er helt hen i vejret. Monrad var leder af en intern opposition i regeringen og var lodret imod dens krigsplaner, indtil regeringen faldt, og han blev indsat som konseilspræsident«, siger Rasmus Glenthøj. Dramatik - ikke dokumentar At der lyder historiefaglig kritik allerede nu, overrasker ikke Ole Bornedal. »Vi har hele tiden været klar over, at vi ville få mellem 25 og 100 historikere på nakken på grund af vores udlægning, ligesom vi også ville have mellem 25 og 100 andre historikere, der var med os«, siger instruktøren. »Vi laver ikke en dokumentar, men et stykke dramatik, hvor vi har tilladt os at tage historiske figurer og bruge dem, twiste dem, underspille dem, overspille dem og give dem roller, de måske ikke havde. Det har hele tiden været dramaet, der har styret, frem for den historiske korrekthed. Og det er rigtigt, at Monrad kommer til at spille en rolle i den her serie, som sikkert overgør hans rolle som ansvarlig for krigen. Men i den sammenblanding skaber man eventyret til et publikum«. I forhold til '1864' er der endnu et perspektiv på diskussionen om autenticitet og ensidighed, mener filmhistoriker Casper Thykjær. »Ved at have to historier, hvoraf den ene foregår i nutiden og anslår en tematik omkring Afghanistankrigen, vil det være et værk, der et eller andet sted griber ind i en aktuel politisk debat. Hvis man laver en fremstilling af 1864, hvor D.G. Monrad er bindegal og kaster Danmark ud i katastrofen og så laver en form for parallel til Afghanistan, ligger det jo ligefor, at man samtidig beskylder Anders Fogh Rasmussen for at have gjort det samme. Det giver projektet en indlysende politisk brod, som kan gøre historikerne yderligere bekymrede«, siger han. Et hjørne af virkeligheden Per Stig Møller, der som konservativ kulturminister for tre år siden var med til at give DR en ekstrabevilling på 100 millioner kroner til den historiske tv-serie, tager det dog ganske roligt, at serien vil være definerende for mange danskeres opfattelse af, hvad der egentlig foregik i 1864. »Man kan jo ikke lave en dramatisering af danmarkshistorien, hvor man beder nogle historielærere om at skrive dramatikken. Et kunstværk er jo altid, som Zola sagde det, et hjørne af virkeligheden set af et temperament. Selvfølgelig vil serien blive definerende for folks opfattelse af 1864. Men hvis man så er særligt interesseret, begynder man også at læse noget andet«, mener han. Også Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har læst lidt om tv-serien '1864' på forhånd og forudser, at vinklen måske ikke lige er én, der passer ham. Men det er ligegyldigt, for: »Der er så mange sider af en sag, også omkring 1864, at der ikke er nogen version, der er den rigtige. Og jeg har aldrig haft noget imod, at man fuldstændig gør, som man vil, i sådan nogle ting«, siger han. LÆS OGSÅGlimrende essaysamling beskriver krigen vi heldigvis tabteSå du er ikke bange for, at der bliver manipuleret med sandheden i DR's version af 1864? »Ok jo. Det er der vist ingen tvivl om, at der gør. Men jeg synes ikke, der er nogen, der kan tage patent på vores historie, og jeg synes, det er en interessant diskussion, som skal tages. Der vil altid være kritik af den slags, for der vil altid være nogen, der har læst det på en anden måde«. Skal ikke udråbes som idioter Historikeren Rasmus Glenthøj har også fuld forståelse for, at man bliver nødt til at lave en simplificering af tingene, når man laver historisk dramatik. »Men det er ikke ensbetydende med, at du blot skal udråbe alle politikerne til at være fjolser og fremstille det, som om de i ren uvidenhed og idioti leder landet ud i ulykke«, siger han. Men enhver udlægning af historien er vel en fortolkning, det er din vel også? »Naturligvis«. Du er vel heller ikke enige med alle dine historiekolleger om, hvad der egentlig foregik? »Ha ha ha ... nej. Da du ringede mig op, sad jeg netop og skrev på en artikel, der handler om, hvordan de alle sammen har taget fejl«.