»I løbet af 20 minutter er det hele overstået. Det er et mærkeligt antiklimaks. At nu er det hele overstået. Jeg kører stille og roligt hjem. Det kan lyde mærkeligt, at man ikke skynder sig at nyde det. Men det er et underligt tomrum«, fortæller Kim Henningsen om minutterne efter domsafsigelsen.
Foto: Jens Dresling

»I løbet af 20 minutter er det hele overstået. Det er et mærkeligt antiklimaks. At nu er det hele overstået. Jeg kører stille og roligt hjem. Det kan lyde mærkeligt, at man ikke skynder sig at nyde det. Men det er et underligt tomrum«, fortæller Kim Henningsen om minutterne efter domsafsigelsen.

Medier

7 døgn med Kim Henningsen: »Der står bare 'Stodder' - det er sgu okay«

Domsafsigelsen i Se og Hør-sagen, vejrudsigten i Fuengirola og resterne af en mandeinfluenza har fyldt i den forgangne uge hos tidligere chefredaktør Kim Henningsen.

Medier

Lørdag

Jeg tillader mig at sove længe. Det vil sige til ved 8-tiden. Jeg er nyhedsjunkie og det første, jeg gør, når jeg vågner, er at gå otte-ti nyhedswebistes igennem på mobilen.

Jeg spiser aldrig morgenmad. Den første time om morgenen foregår altid i tavshed og i selskab med tre kopper latte og to røde Kings for lige at finde ud af, hvem og hvor jeg er. Der skal ikke siges noget, der er ingen musik, og jeg skal ikke tage stilling til noget.

Jeg har mine to drenge på 10 og 16 i weekenden. Yngstesønnen vågner ved 9-tiden og får sin faste morgenmad, mens han ligger inde i sengen, nemlig frisk frugt skåret i skiver.

Ældstesønnen får en kammeret på besøg, og de tre drenge spiller computer resten af dagen. Og så overgår jeg til at være et serviceorgan, der bringer kølige drinks og laver Henningsens verdensberømte hjemmelavede flæskestegsburgere. Jeg siger dig, det er godt.

Jeg blev skilt for fire år siden. I begyndelsen troede jeg, at der skulle ligge et program, fra drengene stod op, og til de faldt døde om. Men de vil egentlig bare gerne have lov at hygge sig med deres venner. Så mellem serveringerne sidder jeg med benene oppe og ser afslutningen på Europatouren i golf.

Om aftenen prøver jeg at tygge mig igennem Poul Schmidts biografi om Viggo Kampmann. Det er fascinerende, fordi han ligesom jeg led af depressioner. Og så drak han – væsentligt mere end mig – men jeg har også et afslappet forhold til alkohol.

Sagen ligger i baghovedet hele tiden. Og vi bruger weekenden til at få den snakket igennem endnu en gang. Jeg sikrer mig, at børnene kan få lov at tage telefonen i skolen på torsdag, når dommen er faldet

Jeg drikker en halv flaske rødvin og går i seng ved 23-tiden. Børnene fortsætter til ved halv tre-tiden.

Søndag

Vågner 7.30 og når mine tre kopper latte og de to røde Kings, før den yngste vågner og får sin friske frugt på sengen. De seneste måneder har jeg hver søndag beriget folk på Facebook med nyt fra Se og Hør-land; det gør jeg også i dag. Det virker som en form for mentalhygiejne for mig.

Senere på formiddagen kører vi i svømmehallen.

Sagen ligger i baghovedet hele tiden. Og vi bruger weekenden til at få den snakket igennem endnu en gang. Jeg sikrer mig, at børnene kan få lov at tage telefonen i skolen på torsdag, når dommen er faldet. De bliver de første, der får at vide, hvad udfaldet bliver, og de skal høre det fra mig.

Vi snakker de forskellige scenarier igennem: frifindelse, betinget og ubetinget straf. Deres udgangspunkt er ligesom mit, at jeg ikke har gjort noget ulovligt. Hvis det bliver en ubetinget dom, anker vi på stedet. Bliver det en betinget dom, vil jeg vende med mine nærmeste, om jeg skal anke dommen eller tage imod den, så vi ikke skal have sagen liggende og lure længere.

De har været gode til at håndtere det på min yngstes skole. Læreren har snakket med børnene om det. Det fylder heldigvis intet hos mine drenge. Når jeg tager det op, siger de nogle gange: »Åh nej, ikke igen, far. Vi ved det godt«. Men jeg vil være sikker på, at de har forstået det hele vejen rundt.

Jeg vasker tøj, drengene hygger med computeren, og jeg er igen serviceorgan. Jeg så dem stort set aldrig, da de var små, og jeg arbejdede 80-90 timer om ugen. Så jeg gør det virkelig med glæde.

Mange vågner, fordi de skal ud at tisse. Jeg vågner, når jeg skal ud at ryge. Og så kan jeg lige så godt kombinere det med at tisse

Om aftenen bevilger jeg mig selv en gin og tonic i selskab med Viggo Kampmann.

Mandag

Står op klokken 6 og vækker børnene, så de kan de nå at ligge og lumre lidt med katten. Kører den yngste i skole og den ældste til stationen – vi bor i Gilleleje og han går i skole i Hillerød.

Jeg døjer stadig med resterne af en dødelig mandeinfluenza, så jeg aflyser et møde, går i seng og sover det meste af dagen. Mange vågner, fordi de skal ud at tisse. Jeg vågner, når jeg skal ud at ryge. Og så kan jeg lige så godt kombinere det med at tisse.

Tirsdag

Jeg har det tilsyneladende bedre. Står op ved 7-tiden, tager mit nyhedsfix, mine tre latter og mine to røde Kings.

Så passer jeg mit lille firma, hvor jeg blandt andet skriver tekst til hjemmesider og yder medierådgivning.

Klokken 14 henter jeg yngstesønnen. Vi kører forbi den lokale tankstation og køber pølsehorn, det er fast tradition. Om eftermiddagen sætter vi hylder op på den ældstes værelse og det lykkes mig at få vredet noget tandoorikylling og naanbrød i dem.

Selv om jeg er inkarneret Brøndby-fan, ser jeg Champions League-kampen mellem FCK og Porto.

Tjekker vejrudsigten på Fuengirola, som er helt ad helvede til. Jeg flyver ellers derned på fredag for at spille golf.

Sagen ligger i baghovedet hele tiden. Jeg har haft to meget alvorlige depressioner, som begge har krævet indlæggelse og elektrochok i 2013 og i 2014. For to et halvt år siden ville jeg bare dø. I dag er hver dag en gave. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil være ked af, hvis jeg får en plet på straffeattesten. Men i forhold til, hvad jeg har været igennem, er retssagen et lille bump på vejen.

Jeg har afspillet domsafsigelsen en million gange i hovedet i alle tænkelige varianter. Og tænkt over, hvordan jeg vil reagere over for omgivelserne .

Jeg stiller under alle omstændigheder op og udtaler mig til medierne. Med det, jeg har budt folk, som chefredaktør på Se og Hør, ville det være usselt og ynkeligt, hvis jeg ikke stiller op, uanset hvad udfaldet bliver.

Undervejs har jeg været i den heldige situation, at 90 procent af opmærksomheden har været på Qvortrup.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Onsdag

Den yngste har beordret mig til at vække ham kl. 6, fordi der er frigivet et nyt Pokémon-spil, så jeg må op ti minutter før, så han kan nå at ligge en times tid og spille i sengen.

Det ser ud til, at der er sol på Fuengirola mandag, tirsdag og onsdag. Så er det kun i weekenden, jeg skal læse bøger.

Jeg kører til et møde i København med et designbureau. Jeg holder også et møde med min forsvarer, Kåre Pihlmann. Han tør ikke gætte på, hvad rettens afgørelse bliver.

Jeg aner ikke, hvad de andre tænker. Kasper Kopping, Per Ingdal, Kim Bretov og jeg blev tidligt enige om ikke at tale sammen, for at ingen skulle kunne beskylde os for at afstemme vores forklaringer. Dem ville jeg ellers gerne have set til min 60-års dag.

Kører hjem til Gilleleje og overvejer at begynde at pakke en kuffert. Men det bliver ved overvejelsen. Lægger et par bøffer på grillen og laver ovnstegte hvidløgs-/fetakartofler. Får et par glas rødvin og en gin og tonic og går først i seng 00.30. Der er ingen grund til at gå i seng, hvis man ved, man kommer til at ligge og vende og dreje sig.

Torsdag

Sover overraskende nok, til vækkeuret ringer 7.15. Drikker mine tre gange latte og ryger mine to Kings. Og nogle flere i løbet af formiddagen. Jeg er totalt rastløs. Tonser rundt på nettet og tjekker den ene ligegyldighed efter den anden. Det myldrer ind med pøjpøjsbeskeder. Også fra én, der med rette kunne føle sig indigneret over, hvordan jeg opførte mig som chefredaktør på Se og Hør. Det gør sgu rimeligt stort indtryk på mig.

Jeg overvejer, hvad jeg skal tage på. Det er sket, at min forsvarer og jeg er mødt op i ens skjorter. Jeg tager en lyseblå på, for mig er det den uskyldsrene farve. Og satser på, at hans er hvid.

Jeg bliver mødt af medierne foran retsbygningen, men vil først udtale mig efter dommen. Ryger en enkelt cigaret og får den sædvanlige hyggesludder med nogle af de journalister, der har været tvunget til at passe deres arbejde i retten i Glostrup de seneste måneder.

Jeg er faktisk lidt rørt over, at der bliver taget hensyn til, at jeg har en fortid som psykisk syg og får betinget straf

Klokken bliver fem minutter over 12, før dommeren kommer ind. Hold nu kæft, det er nogle lange minutter.

Det ene års betinget fængsel kommer som en kæmpe lettelse. Det er stadig møgubehageligt, men der er en enorm forskel på at skulle i spjældet eller love at opføre mig pænt de næste to år. Jeg mener, dommen er juridisk forkert, men derudover har retten min dybeste respekt. Jeg er faktisk lidt rørt over, at der bliver taget hensyn til, at jeg har en fortid som psykisk syg og får betinget straf.

Jeg ringer til mine børn og mine søskende, inden jeg går ud af retsbygningen. Jeg trænger helt vildt til at ryge og må bryde mit løfte til mine børn om ikke at ryge på fjernsynet. Og så kvajer jeg mig i gudsjammerlig grad, mens kameraerne kører. Jeg får sagt, at jeg ville bruge sådan en kilde igen på så unuanceret og forkert en måde, at man kun kan tro, at Henningsen er totalt uforbederlig.

Jeg fortryder ikke brugen af kreditkortoplysninger, men jeg ville ikke gøre det igen, hvis jeg vidste, at kilden nulstillede andres adgangskoder. Men jeg får sagt det på en fuldstændigt hjernedød måde. Jeg er i dialog med min kommunikationsrådgiver, som er mig selv, og vi er enige om, at den ikke er til at redde.

I løbet af 20 minutter er det hele overstået. Det er et mærkeligt antiklimaks. At nu er det hele overstået. Jeg kører stille og roligt hjem. Det kan lyde mærkeligt, at man ikke skynder sig at nyde det. Men det er et underligt tomrum.

Da jeg kommer hjem, ser jeg mine udtalelser ti gange på mobilen. For satan hvor er jeg sur på mig selv.

Snakker med et par venner i telefonen. Læser hilsner på Facebook. Får en enkelt besked fra én jeg ikke kender, hvor der bare står »Stodder«. Det er sgu okay.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tager ud og spiser wienerschnitzler med mine børn. Jeg siger at jeg synes, vi skal bruge den næste uge på at overveje om dommen skal ankes. Og at de har vetoret, uden at ansvaret ligger på deres skuldre. Vi hygger os i halvanden times tid, inden jeg afleverer dem hos deres mor igen. Resten af aftenen sidder jeg og stirrer ud i luften. Jeg skulle have pakket og tømt opvaskemaskinen, men kan ikke tage mig sammen til noget. Får et par glas vin og går i seng ved 00.30-tiden

Fredag

Jeg har ikke fået pakket, så jeg er nødt til stå op klokken 6. Så sker der det, der altid sker. Nemlig at noget, jeg har anset for at være en fuldstændig uoverskuelig opgave, kan klares på et kvarter.

Kører i lufthavnen og køber stort set samtlige danske printaviser, som jeg vil læse i flyet til Malaga.

Det er tre måneder siden, jeg besluttede mig for at bestille en rejse dagen efter dommen. Så der er ikke tale om pludseligt opståede flugtplaner. For første gang i to et halvt år kan jeg tillade mig at slukke min telefon. Og så håber jeg, at vejret bliver til en lille smule golf. Ellers har jeg fundet ud af, at der er et par gode gin-barer i området.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce