Eksperter dumper offensive planer om at tæmme internettet

Det er en noget nær umulig opgave, den britiske premierminister har givet sig selv.

Theresa May har fået nok af terrorsympatisører, porno, hadtale og andre skyggesider af onlineverdenens vilde vesten og vil regulere internettet. Hun vil rydde op på de sociale medier og andre platforme, hvor materialet ofte får lov til at flyde. Gøre Storbritannien til verdens førende netbetjent, hvis hun vinder parlamentsvalget på torsdag.

Men lektor Mikkel Flyverbom fra Copenhagen Business School, der har speciale i regulering af internettet, har ikke meget tilovers for den britiske premierministers ambitioner. Det har nemlig i praksis ifølge ham vist sig noget nær umuligt for stater at tæmme nettet.

»Teknisk er internettet bygget på en måde, så hver gang stater eller andre prøver at stoppe noget, så rejser indholdet en anden vej«, siger han.

»Samtidig har de store amerikanske internetvirksomheder deres egne ideer om, hvad de vil tillade på deres platforme, og de vil gøre, hvad de kan for at omgå særkrav fra enkelte stater«.

Det britiske ønske blev første gang omtalt i et manifest, som blev lækket i maj. I manifestet kan man ifølge The Independent læse, at regeringspartiet de konservative, der også fører i meningsmålingerne, vil »stille industrien til ansvar« for at vise nettets mange brugere vej til »hadtale, pornografi og andre skadefulde kilder«. Efter weekendens terrorangreb i London understregede Theresa May så med egne ord sit ønske om at regulere nettet:

»Vi kan ikke tillade, at denne ideologi har et rum, hvor den frit kan dyrkes. Ikke desto mindre er det netop, hvad internettet og de store virksomheder, der leverer internetbaserede tjenester, giver«, sagde den britiske premierminister.

Uden for statens rækkevidde

Men det kan være svært for staten at håndhæve love på nettet, fordi kommunikationen foregår på private tjenester som Facebook, Google og Twitter, siger Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker med speciale i internettet på Institut for Menneskerettigheder.

»Staten har ikke direkte adgang. De kan ikke gå direkte ind og censurere eller agere politi, men er nødt til at gå gennem virksomhederne«, siger hun.

»Det er et informationsdomæne, som er uden for direkte statslig kontrol«.

Under G7-topmødet i forrige weekend søgte den britiske premierminister ikke desto mindre ifølge britiske medier assistance fra de øvrige verdensledere til at udføre sine planer.

Ønsket om at regulere internettet er med andre ord rykket op i toppen af den politiske dagsorden. Den tyske justitsminister, Heiko Maas, har tilsvarende fremsat et lovforslag om at regulere sociale medier, der ikke fjerner krænkende materiale i en hurtig vending. Ellers vanker der millionbøder på op til 50 millioner euro, svarende til cirka 330 millioner kroner.

Indtil nu har politikerne ellers i høj grad sat deres lid til at løse udfordringerne på nettet gennem dialog med private mediegiganter. Derfor markerer det tyske lovforslag og de britiske planer om at regulere internettet ifølge Mikkel Flyverbom fra CBS et skifte.

»Der er blandt politikerne kommet en erkendelse af, at en række private virksomheder er blevet så dominerende på internettet, at man er nødt til at sætte nogle rammer for dem«, siger han.

Stort politisk fokus

De britiske planer afrunder et forår, hvor især Facebook er blevet kritiseret for at sprede brutale mordvideoer og hadefulde kommentarer til tusindvis af brugere.

I takt med at eksemplerne har hobet sig op, er presset steget på det sociale medie, som bliver anklaget for ikke at gøre nok for at fjerne det stødende materiale. En dagsorden, som de europæiske stater er blevet mere og mere opmærksomme på, siger Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder.

»Der sker meget på nettet, som kan spille meget negativt tilbage på den nationale sikkerhed: Hate speech, terror og anden radikalisering. Det er staten ekstremt interesseret i at bekæmpe«, siger hun.

Til gengæld har de løsninger, som bliver præsenteret af politikerne, ofte mange negative sideeffekter. Indfører man for eksempel en lov, der straffer sociale medier, som ikke fjerner hadske indlæg, kan konsekvensen meget vel blive, at virksomhederne fjerner for meget af frygt for at blive idømt tårnhøje bøder – så de er på den sikre side.

»Det kan lynhurtigt blive en glidebane i retning af noget, der reelt bliver et meget censureret internet«, siger hun.

Det gør ikke problemet mindre, at det er private virksomheder og ikke retssystemet med kvalificerede dommere, som afgør, om brugerne har skrevet eller publiceret ulovligt materiale på sociale medier.

»Det er en del af din retssikkerhed som borger, at det er nogen, som har mandat til det, der vurderer, om du har gjort noget forkert. Det her svarer til, at der er en masse private, som render rundt og leger færdselspoliti«, siger hun.

»Voldsomme indskrænkninger af ytringsfriheden«

Hvis man spørger IT-Politisk Forening, er det ikke bare det frie og åbne internet, som er truet af Theresa Mays planer om at regulere de platforme på nettet, vi alle bruger.

»Jeg kan næsten ikke forestille mig en farligere udvikling for selve ytringsfriheden«, siger formand Jesper Lund.

»Politikerne overlader det til de private virksomheder at lave potentielt ret voldsomme indskrænkninger af ytringsfriheden, som ikke er fastsat ved lov«.

Ifølge Jesper Lund er de europæiske ledere dermed godt i gang med at støtte op om en tankegang, som blandt andre den internetkritiske tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan er bannerfører for.

»I stedet for at se det frie internet som en oplagt mulighed for at skabe demokrati og frihedsrettigheder i en større del af verden begynder man at se internettet som en trussel. Og reelt at lave de samme indgreb, som man ellers ville forvente af en mand som Erdogan«, siger han.

Men skal man bare ignorere opfordringer til terrorisme, mordvideoer og hate speech og lade stå til?

»Selvfølgelig skal man ikke lade stå til. Man skal forsøge at retsforfølge dem, der bryder loven. Men man skal ikke gøre det ved at blokere store mængder information, der formentlig ikke er ulovlig«.

Facebook har efter lørdagens terrorangreb i London meldt ud, at det sociale medie vil »arbejde aggressivt« for at fjerne terrorrelateret indhold fra platformen.