Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Mollerup: Tyske medier levede ikke op til deres ansvar i dækningen af flygtningekrisen

’Lügenpresse’, det gamle nazislogan for fake news, står centralt i den tyske debat om dækningen af flygtningekrisen. Det handler om følgagtighed og usund debatkultur, viser et stort forskningsprojekt.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lügenpresse! Alene begrebet kan give mange historisk bevidste tyskere kuldegysninger. Et dybt provokerende slagord er det i alle fald.

Når det råbes af nutidens højreorienterede demonstranter, betyder det ikke bare løgnagtige medier. Det er ikke bare fake news på tysk. Det er en helt særlig provokation.

Ordet var centralt i Joseph Goebbels drejebog. Da nazisterne på deres vej mod magten blev kritiseret i datidens tyske aviser, lavede de en årelang modkampagne.

Journalisterne har i for høj grad blot overtaget den politiske elites udsagn og i for ringe grad søgt at undersøge og oplyse på et neutralt grundlag

’Lügenpresse’ var sloganet, og metoden var den, vi i dag kender så godt fra Donald Trumps kampagner: Medierne er vores modstandere. De er fulde af løgn og er en del af en elite, der ikke forstår befolkningen.

Metoden virkede for nazisterne. Derfor giver ordet ’Lügenpresse’ et helt særligt historisk ekko, når det bruges af det højrenationale parti AfD (Alternative für Deutschland).

I nutidens store tyske medier får det yderste højre normalt ikke mange ben til jorden. Tonen er meget anderledes, end vi kender den fra Danmark, og tættere på svenske forhold. Et eksempel kunne være den tyske mediedækning, da krigen i Syrien i 2015 satte yderligere gang i de store flygtningestrømme fra Mellemøsten.

En mindre del drog som bekendt mod Europa, hvor især Tyskland blev et mål på grund af kansler Angela Merkels udmelding om åbne grænser. Det var dengang, hvor de ledende tyske medier bragte positive historier om landets velkomstkultur. Billeder af tyskere, der modtog flygtninge med åbne arme, gik verden rundt.

Men hvordan blev hele forløbet dækket? Hvad fortalte medierne i 2015? Hvorfor skiftede kursen så brat i 2016? De spørgsmål har professor og tidligere redaktør på Die Zeit Michael Haller og hans medarbejdere netop offentliggjort en stor undersøgelse af. Den inddrager mere end 30.000 artikler fra de store aviser, nyhedswebsites og 80 lokale aviser i Tyskland.

Kritikken er hård. Medierne levede ikke op til deres ansvar, konkluderer Michael Haller. Journalisterne har i for høj grad blot overtaget den politiske elites udsagn og har i for ringe grad søgt at undersøge og oplyse på et neutralt grundlag, lyder en central konklusion.

Da regeringen i 2015 førte sin velkomstkurs, blev den ukritisk støttet af de førende medier, og meget få kritikere kom til orde i reportagerne. Da den politiske stemning i starten af 2016 skiftede brat – blandt andet efter overgrebene under nytårsfejringen i Köln – vendte også de førende medier på en tallerken.

Igen er Michael Hallers vurdering hård. Da politikerne skiftede kurs, fulgte medierne trop. Nu blev linjen mere fjendtlig over for flygtninge, men igen for ukritisk og med for mange overdrivelser og for lidt oplysning om den samlede flygtningesituation og de mulige løsninger.

Ironien er, at tilhængerne af Lügenpresse-påstanden ser overskrifterne fra Hallers undersøgelse som en bekræftelse

Den venlige professor Michael Haller er bekymret over en journalistik, der bygger for meget på meninger og for lidt på fakta. Over journalister, der har haft ringe forståelse for befolkningens bekymringer for ukontrollerede flygtningestrømme. Over medier, der er for tæt på den politiske og økonomiske elite og dermed svigter deres opgave.

Konklusionerne skal tages med alle de nuancer, som Haller selv efterlyser i medierne. Han understreger, at tyske medier ofte er af endog meget høj kvalitet og løbende bringer fremragende journalistik. Men ved at være for langt væk fra deres publikum er de i praksis med til at grave grøfter og give næring til det yderste højres mediekritik, konkluderer han.

Ironien er, at tilhængerne af Lügenpresse-påstanden ser overskrifterne fra Hallers undersøgelse som en bekræftelse. Men først og fremmest er rapporten et råb om at genrejse troværdigheden ved at styrke den oplysende og kritiske journalistik.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden