Den Danske Encyklopædi blev trykt fra 1994-2001. Otte år senere lancerede Gyldendal onlineudgaven af opslagsværket, som nu lukker.
Foto: Casper Dalhoff

Den Danske Encyklopædi blev trykt fra 1994-2001. Otte år senere lancerede Gyldendal onlineudgaven af opslagsværket, som nu lukker.

Medier

Den Store Danske må lukke, men ...: Vores broderlande kan godt lave en forretning ud af digitale opslagsværker

I Danmark er det ikke lykkedes at redde Den Store Danske Encyklopædi trods massiv støtte fra Augustinus Fonden, mens søsterværket i Norge efter fem års krise har fundet en økonomisk løsning. I Sverige går det også godt.

Medier

'Den Store Danske Encyklopædi' fik aldrig økonomisk fodfæste i overgangen fra trykt bog til digitalt opslagsværk, og Gyldendal har valgt at opgive kampen, selv om forlaget og Augustinus Fonden i fællesskab har sendt mindst 40 mio. kr. efter onlineudgaven af Den Store Danske.

I Norge og Sverige eksisterer de nationale opslagsværker imidlertid stadig, selv om digitaliseringen også her har givet udgiverne store udfordringer. Og de to værker har valgt helt forskellige overlevelsesstrategier.

Store norske leksikon, SNL, var i alvorlig krise i i 2010, og det tog fem år, før man kom på ret kurs. Det var to velgørende fonde, Fritt Ord og Sparebankstiftelsen DNB, der reddede opslagsværket igennem de første kriseår.

Man mister det danske perspektiv på verden

»Dengang vidste ingen, om de fik løn i næste måned, men nu har vi fundet en tryg, økonomisk havn«, siger Erik Bolstad, chefredaktør for SNL.

Fritt ord har en egenkapital på næsten to milliarder norske kroner, men det er faktisk ikke Fritt Ord, der bærer projektet igennem i dag. Det er de norske universiteter og seks andre organisationer, som finansierer hver sin bid af budgettet. Fritt Ord og DNB bidrager stadig, men ifølge Erik Bolstad dækkes hovedparten af universiteterne.

Som Bolstad ser det, vil små sprogområder som Danmark, Norge og Sverige have svært ved at finde en løsning, der giver økonomi i et digitalt leksikon. Man skal, som han siger, være engelsksprogede Britannica for at kunne leve bag en betalingsmur.

»Jeg er virkelig ked af, at Gyldendal aldrig fandt en god finansieringsmodel, og det er et stort tab for Danmark, at Den Store Danske lukker. Værket er en del af den nationale kundskabsarv, som det har taget mange år at udvikle. En lukning svækker den offentlige samtale, og man mister det danske perspektiv på verden.

Støtte uden bindinger

Det koster i dag 16 mio. norske kroner at drive Store norske leksikon. Halvdelen af pengene går til de over 700 forfattere, fortrinsvis fra universiteterne, og resten går til den ni mand store redaktion og til udviklingen af de digitale platforme, som nordmændene bruger flittigt. De læser 300.000 gratis opslag om dagen.

Den digitale udgave af den danske encyklopædi har aldrig været på så højt et niveau, hverken på brugerantal eller budget. Men lige siden opslagsværket blev planlagt i begyndelsen af 1990’erne, har Augustinus Fonden støttet projektet massivt. Den trykte udgave fik 18 mio. kr. i støtte. Den digitale noget tilsvarende, oplyser fonden til Politiken. Fonden har dog ingen kritiske bemærkninger til, at Gyldendal nu lukker værket.

»Vi er blevet orienteret om, at Gyldendals bestyrelse har valgt at lukke encyklopædien, og det tager vi til efterretning«, siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.

Anser Augustinusfonden så den omfattende støtte for spildt?

»Mange af de projekter, vi støtter, har en midlertidig karakter, og vi har ikke lagt bindinger på støtten, som angav, hvor længe projektet skulle holdes i luften. Den trykte version lever videre og vil altid udgøre et væsentligt bidrag til de mange danskere, som har brug for et fagligt opslagsværk af høj kvalitet«, siger Frank Rechendorff Møller.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Satsning på skolerne

I Danmark blev det trykte værk solgt i 35.000 eksemplarer. Det blev udgivet fra 1994 til 2001. Otte år senere lancerede Gyldendal onlineudgaven af opslagsværket. Svenskerne var tidligere ude med den trykte udgave, som udkom i årene 1989-1996, og værket er blevet et decideret brand på papir. 200.000 svenskere købte værket, som derefter forsøgte at få økonomi i en gratis, digital version.

»Vi besluttede at lukke den gratis version og ændre fokus. Vi indrettede indholdet på de emner, som grundskoler og gymnasier koncentrerer sig om, og vi var heldige, at vi lagde kursen om, da skolerne blev mere og mere digitaliserede«, siger Hubert Kjellberg, administrerende direktør for Nationalencyklopædien, NE.

I dag har NE tre ud af fire skoler som betalende kunder, og værket har mere trafik end dengang, værket var gratis for alle. Tjenesten har 14.000 private kunder, men ifølge Hubert Kjellberg svinder det langsomt for hvert år.

Ligesom Store norske leksikon holder Nationalencyklopædien i Sverige sig også fra at konkurrere med det gratis Wikipedia på f.eks. popkultur.

»Hos os kan man ikke læse alt om Lady Gaga eller sport. Vi har det basale om VM og OL. Til gengæld kan vi se, at vi bliver brugt flittigt, når det handler om oplysninger om Syrien, den nye Higgs-partikel, Angela Merkel og Trump. Vi indretter os på, hvad skolesystemet har brug for«, siger Hubert Kjellberg.

Selskabet bag Nationalencyklopædien vokser med 20 pct. om året og har også investeret i digitale opslagsværker i Tyskland og Schweiz. Hubert Kjellberg ønsker ikke at fortælle, hvor stort overskuddet er, eftersom man også udgiver læremidler, og her har man danske konkurrenter.

Som opslagsværker er de tre landes udgivere dog aldrig i konkurrence. Chefredaktør Erik Bolstad på SNL ser værkerne som en slags søsterværker, og derfor er han også parat med råd.

»Vi har masser af erfaring og viden fra den krise, vi kom igennem i 2010, og vi hjælper gerne med de erfaringer, for Danmark har brug for et opslagsværk som Den Store Danske«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Gyldendal. Ifølge adm. direktør Stig Andersen vil Den Store Danske inden længe gå i sort på nettet. Hvornår præcist kan han dog ikke sige.

--------------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl i faktaboksen, at Den Svenske Encyklopædi har sine hovedindtægter fra de norske grundskoler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce