Det er kulturminister Mette Bock (LA), der i foråret 2018 skal fremlægge regeringens udspil til et medieforlig, som så derefter skal forhandles.
Arkivfoto: Jens Dresling

Det er kulturminister Mette Bock (LA), der i foråret 2018 skal fremlægge regeringens udspil til et medieforlig, som så derefter skal forhandles.

Medier

Lokalmedier vil have fingre i DR's licenspenge

Venstre og DF vil øge støtte til private medier med ny mediepulje, men forslaget splitter mediebranchen. Aviskoncern advarer, mens lokale medier jubler.

Medier

Radio ABC vil gerne fortælle flere lokale nyheder og historier til lytterne i Randers og omegn.

Økonomien på den kommercielle lokalradio er bare ikke rigtig til at indfri ambitionen, siger direktøren. I hvert fald ikke i øjeblikket. Men det kan den blive, hvis radioen i fremtiden får andel i de offentlige støttekroner, som i dag tilfalder DR.

»Pengene kunne være med til at sikre, at vi kan lave ordentlige nyheder til den yngre del af befolkningen også om aftenen«, siger Ole Søndergaard, der står i spidsen for radiostationen, som har omkring 150.000 lyttere om ugen.

Radiochefen er derfor stærkt begejstret for forslaget fra V og DF om en ny mediepulje på op mod en halv milliard kroner. Et forslag, som ellers i sidste uge mødte kritik fra andre dele af mediebranchen.

Venstre og Dansk Folkeparti har forud for forhandlingerne om det medieforlig, der skal træde i kraft i 2019, foreslået at skære 25 procent i statens tilskud til DR. En del af pengene skal ifølge de to partier gå til en særlig mediepulje, som private medier kan søge til projekter, der har karakter af public service. Målet er at få en større vifte af medier til at bidrage med oplysende programmer på tv og andre former for originalt kvalitetsindhold til de danske mediebrugere.

»I dag er der mennesker, som ikke møder nyheder i deres hverdag længere. Og der er lokale historier, som ikke bliver fortalt længere. Det kan de her penge være med til at ændre«, siger Ole Søndergaard fra Radio ABC, der melder sig klar til at byde ind på støtten.

Aviskoncern advarer

Han får opbakning fra radiochef Anders Josefsen fra de to kommercielle FM-radiokanaler Radio Limfjord og Limfjord Plus, der har omkring 75.000 lyttere om ugen. Primært i Nordjylland.

»I dag har vi kun 1,5 mand til at lave nyheder, men hvis vi fik mulighed for at søge støtte, kunne vi lave mere dybdeborende lokaljournalistik«, siger han.

I Danmarks største aviskoncern bryder man sig til gengæld ikke om forslaget fra Venstre og DF.

I sidste uge advarede bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus Lars Munch således politikerne mod forslaget, der samlet set vil øge støtten til de private medier i Danmark.

Det er nemt at være en af de største modtagere af støtte og synes, det er rigtig farligt med mere støtte

»Jeg er skeptisk, for det vil gøre endnu flere privatejede medier afhængige af statens velvilje«, sagde Lars Munch fra mediekoncernen, som blandt andet ejer Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.

Han frygter, at balancen mellem de offentlige og de private medier tipper, hvis mediestøtten øges. Og det risikerer at gå ud over de private mediers frihed og uafhængighed, siger han.

Det har cheferne på Radio Limfjorden og Radio ABC dog umiddelbart svært ved at forestille sig.

»Det er nemt at være en af de største modtagere af støtte og synes, det er rigtig farligt med mere støtte. Men der er altså nogle private medier, som ikke får mediestøtte i dag«, siger direktør Ole Søndergaard fra Radio ABC.

Venstres medieordfører, Britt Bager, forstår heller ikke Lars Munchs bekymring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er uenig. Jeg mener, at mediepuljen vil bidrage til et mere pluralistisk og mangfoldigt mediebillede. Jeg har større tiltro til pressen end Lars Munch«, siger ordføreren.

Hvorfor er der brug for mere støtte til private medier?

»Jeg synes, vi får et stærkere mediemarked, hvis vi får flere, der byder ind med public service«.

Står det til Venstre, skal den nye mediepulje erstatte det, der i dag hedder Public Service Puljen. En pulje, der rummer i underkanten af 50 millioner kroner, som årligt uddeles til medier som TV 2 og TV3.

Mere fokus på lokale medier

I dag støtter Public Service Puljen udelukkende danske dokumentarer og tv-drama. Tidligere kunne radiostationer også søge om støtte fra puljen. Radio ABC og en række andre lokale stationer fik således støtte til at producere landsdækkende nyheder til unge i 2011. Og det bør igen blive muligt, lyder det fra Nordjylland.

»Det er mærkeligt, at vi ikke kan søge støtte fra puljen. Vi laver også nyheder og oplysning til folket«, siger Allan Josefsen.

Men er der en særlig grund til at støtte lokaljournalistikken?

»Ja, det mener jeg. Jeg er ikke i tvivl om, at de nye generationer gerne vil høre om de lokale forhold, men det kræver, at nyhederne bliver serveret på den rigtige måde. Og det koster bare mange penge at vende en gammel til en ny måde at lave nyheder på«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstre vil endnu ikke sige, præcis hvilke medier der skal kunne søge støtten fra mediepuljen.

»Det, jeg kan sige, er, at uanset hvilke aktører der byder på en opgave, er det vigtigt, at indholdet ikke ligger bag en betalingsmur. Vi kommer ikke til at sende offentlige statspenge efter noget, der skal ligge bag en betalingsmur. Så skal det i hvert fald være i en kort klausuleret periode«, siger Britt Bager.

Forhandlingerne om det næste medieforlig går først for alvor i gang i foråret 2018, når regeringen med kulturminister Mette Bock (LA) i spidsen kommer med sit udspil til medieforliget.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce