Police officers guard the area close to the Masjid al Noor mosque after a shooting incident in Christchurch on March 15, 2019. - Attacks on two Christchurch mosques left at least 40 dead on March 15, with one gunman - identified as an Australian extremist - - apparently livestreaming the assault that triggered the lockdown of the New Zealand city. (Photo by Tessa BURROWS / AFP)
Foto: Tessa Burrows/Ritzau Scanpix

Police officers guard the area close to the Masjid al Noor mosque after a shooting incident in Christchurch on March 15, 2019. - Attacks on two Christchurch mosques left at least 40 dead on March 15, with one gunman - identified as an Australian extremist - - apparently livestreaming the assault that triggered the lockdown of the New Zealand city. (Photo by Tessa BURROWS / AFP)

Medier

Gerningsmand sendte angrebet live på Facebook

Et af de voldsomme moské-angreb i Christchurch blev livestreamet af gerningsmanden. Myndighederne kæmper for at få fjernet videoen.

Medier

En mand iført camouflagefarvede fingervanter sidder bag rattet.

I baggrunden høres fløjter og en trommehvirvel, der leder tankerne mod de militærmelodier, soldater spillede under den amerikanske borgerkrig.

»Lad os få gang i festen«, lyder det fra manden, kort før han træder ud af bilen med en riffel over skulderen, hvorefter han åbner bagsmækken på den beige Subaru og finder en hvidmalet shotgun med kikkertsigte frem.

Ambulancefolk foran Al Noor-moskéen i Christchurch.
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Ambulancefolk foran Al Noor-moskéen i Christchurch.

Det ligner introsekvensen fra et computerspil. Men få sekunder efter bliver man klar over, at det er dødelig alvor, da kameraføreren svinger om hjørnet, går hen mod indgangen til Al Noor-moskéen og træder indenfor, mens han affyrer en skudsalve mod de tilstedeværende. Kameraet ruller stadig. Og det bliver det ved med under resten af angrebet. Alle 17 minutter.

Myndighederne forsøger at stoppe videoen

Mens vi stadig forsøger at forstå omfanget af det tragiske angreb på to moskéer i Christchurch i New Zealand, er en video gået viralt på de sociale medier. Den har bredt sig som en steppebrand til trods for de lokale myndigheders ihærdige forsøg på at få den standset. Af denne grund har Politiken fravalgt at bringe hverken videobidder eller screenshots fra videoen. I løbet af formiddagen dansk tid tilsluttede Rigspolitiet sig til opfordringen om ikke at dele videoen: »Det er utroligt krænkende for de efterladte og kan i visse tilfælde være strafbart at dele den form for materiale«, lyder det fra Mikael Wern, politiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet.

Første gang videoen optrådte var på Facebook i form af en livestream, altså en direkte sendt video – tilmed udsendt fra gerningsmandens egen Facebookprofil.

»Politiet i New Zealand gjorde os opmærksomme på videoen kort tid efter, den var blevet startet, og vi fjernede den kort tid efter – både fra gerningsmandens Facebook- og Instagramprofil«, oplyser Facebooks politiske chef for Australien-New Zealand til det lokale medie NZ Herald. Facebook er kendt for at have en særdeles aggressiv genkendelsesmekanisme, der kan fjerne indhold fra platformen.

Derimod florerer videoen stadig på en lang række andre sociale medier, især i nedklippet form. Twitter har for kort tid siden meddelt, at de har slettet gerningsmandens profil på det sociale medie.

En politimand umiddelbart efter skyderiet.
Foto: Reuters Tv/Ritzau Scanpix

En politimand umiddelbart efter skyderiet.

Ser ud som en Gopro-video

Ud fra kameravinklen lader det til, at gerningsmanden har haft et lille kamera monteret på kroppen, enten på brystet eller i panden – ikke ulig den måde, man selv ville bruge et ’Gopro’-kamera. Undtagelsen er starten af videoen, hvor gerningsmanden vender sig mod kameraet og giver en kort introduktion – vel og mærke helt uden maskering.

Musikken på videoen er militaristisk, hvilket er populært blandt højreradikale på nettet.

Politiet arbejder stadig på at få fastlagt motivet bag angrebet, men premierminister Jacinda Ardern tøver ikke med at kalde det for et terrorangreb.

Han har tilsyneladende også udarbejdet et anti-muslimsk manifest, og umiddelbart før angrebet opfordrer han seerne til at tilmelde sig Youtube-fænomenet Pewdiepies kanal.

Den meget populære Youtube-kanal er især kendt blandt børn og unge med hang til computerspil, og manden bag er over flere omgange kommet i problemer for at fortælle racistiske jokes i sine videoer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden