0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tipsbladet, Den Korte Avis, Nyheder24 og nu også Ekstra Bladet er nogle af de medier, som ikke deklarerer betalt indhold tydeligt. Der er tale om fejl, siger medierne.

Forbrugerombudsmanden: Sager om skjult reklame og linkbuilding skal undersøges

Politikens afdækning af selskaber, som bedriver ulovlig linkbuilding, skal undersøges, siger forbrugerombudsmand. Ekstra Bladet bryder også reglerne for skjult markedsføring på nettet.

Medier

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politikens afdækning af netmedier og reklamebureauer, som sælger en ulovlig form for skjult reklame kaldet ’linkbuilding’, skal undersøges nærmere. Det siger Forbrugerombudsmandens kontorchef, Andreas Weidemann.

»Vi kigger på emnet med stor interesse. Hvis vi kan dokumentere, at selskaberne i Politikens dækning har overtrådt regler, vil de kunne blive straffet for det. Men det vil være op til en dommer at vurdere på baggrund af de beviser, vi måtte kunne fremlægge, hvis vi når så langt«, siger Andreas Weidemann.

Søndag skrev Politiken, hvordan en række netmedier såsom Tipsbladet, Den Korte Avis og Nyheder24 havde publiceret såkaldte linkbuildingartikler, som ligner rigtige artikler, men i virkeligheden er reklamer for virksomheder.

Politiken har også fået adgang til tilbudslister fra reklamebureauerne S360 og MLD Group fra 2018. Her fremgår hundredvis af netmedier, hvor man ifølge bureauerne kan købe linkbuildingartikler, uden at det skal markeres som reklame.

Men det er i strid med markedsføringsloven ikke at deklarere, når der er tale om betalt indhold, siger Andreas Weidemann. Han henviser til, at Forbrugerombudsmanden i sidste uge politianmeldte fire såkaldte influencere på sociale medier for at have reklameret for produkter uden at gøre deres følgere opmærksomme på det.

»Reglerne for skjult reklame gælder for både den fysisk skrevne presse og på internettet. Men det er klart, at den teknologiske udvikling har givet erhvervsdrivende nye muligheder for at markedsføre sig. Selve begrebet linkbuilding og fremgangsmåden bag var nyt for os, men vi kender til lignende fænomener. Det er et område, vi vil holde øje med«, siger Andreas Weidemann.

Formålet med linkbuilding er dels at påvirke læseren, dels – og i højere grad – at påvirke Google. Artiklerne kan hjælpe selskaber til en højere placering i Googles søgemaskine, hvilket øger chancen for salg.

Linkbuilding er kun ulovligt, hvis det ikke fremgår af artiklerne, at der er tale om reklame. Alle medier og reklamebureauer i Politikens afdækning siger, at den manglende deklarering skyldes fejl.

Det kan dog være en fordel ikke at markere linkbuilding som reklame, da det øger chancen for at påvirke Google, sagde kilder til Politiken søndag.

Også fejl hos Ekstra Bladet

Også landets største medier har problemer med at overholde lovens krav om, at betalt indhold skal markeres tydeligt. Danmarks største digitale nyhedsmedie målt på læsere, Ekstra Bladet, har i månedsvis drevet en platform, hvor sponsorerede artikler ikke er markeret som reklame.

Der er tale om hjemmesiden ebcontent.dk, hvor Ekstra Bladet har offentliggjort 25 sponsorerede artikler for virksomheder såsom Bet25, Legoland og hårtabsproduktet Provexin. Kun én af artiklerne, en reklame for hovedpinemidlet Treo, er markeret som sponseret indhold.

Der er tale om en teknisk fejl, skriver Ekstra Bladets kommercielle direktør, Claus Rothoff Brix, i en mail. Han afviser, at artiklerne er linkbuilding, selv om de fleste af dem indeholder links til annoncørernes hjemmesider.

»Der er sket en teknisk fejl i en systemopdatering lige før sommer, den er ved at blive udbedret. Vi har altid haft det på (annoncemarkering, red.)«, siger Claus Rothoff Brix og tilføjer, at alle artiklerne er markeret som sponsoreret indhold, når der henvises til dem på forsiden af eb.dk.

Selv om der er tale om fejl, kan både platform og annoncør potentielt holdes ansvarlig. Det siger Andreas Weidemann fra Forbrugerombudsmanden, som ikke forholder sig til den konkrete sag.

»Uagtsomme handlinger kan straffes efter markedsføringsloven, men det er altid en konkret vurdering, som domstolene skal foretage. Men generelt kan man ikke bare smide en mellemmand ind i handlen og slippe for ansvar«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…