0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efterlader gælden: Bureau bag socialdemokratisk kampagne går konkurs og genopstår straks efter

Gonzo Media gik konkurs for få uger siden. Nu genopstår bureauet under et nyt navn og efterlader tab til statens finansieringsfond og tidligere investor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
fra Socialdemokratiets profil på Youtube
Screendump: fra Socialdemokratiets profil på Youtube

Gonzo Media gav Mette Frederiksen (S) adgang til popuære youtuberes følgere, men endte med millionunderskud

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er kun gået knap tre uger, siden Gonzo Media, et af landets største bureauer for såkaldt influencer marketing, gik konkurs.

Nu genopstår selskabets kerneaktiviteter, hvor især populære danske YouTube-navne formidles som levende reklamesøjler for lidt af hvert, under et nyt, men lignende navn, GNZ Agency, skriver MediaWatch.

De omkring 25 medarbejdere og omkring 30 youtubere, Gonzo Media havde i sin stald, er således også at finde i GNZ Agency.

Det samme er Gonzo Medias direktør og hidtidige medejer, Martin Wiinholt, som selv indgav konkursbegæringen for få uger siden. Han fortsætter med at bestyre driften under den nye ejer, Martin Larsen, partner i rådgivningsselskabet Zenith Advisory.

»Vi ramte en mur i november, og så tog vi en timeout«, siger Martin Wiinholt til MediaWatch.

»Martin Larsen var bekendt med projektet og bød på konkursboet efter at have snakket med os og især med mig, om jeg havde lyst til at drive det videre«.

Gonzo Media efterlader primært tab til især Wiinholts tidligere partner, Michael Ritto, angiver direktøren, men også statens finansieringsfond, Vækstfonden, havde lånt en anseelig sum til virksomheden, fremgår det af det tinglyste virksomhedspant, som opgør en gæld på 2 millioner kroner.

Trods løbende vækst i omsætning kørte Gonzo Media med et konstant, voksende underskud i alle sine 5 leveår. I 2018 kunne de opgøres til røde tal i størrelsen 10 millioner kroner.

Hvor stor en del af gælden til blandt andet den skatteyderejede Vækstfonden, salget af konkursboet nu vil række til at dække, er endnu ikke endeligt opgjort af den udpegede kurator.

Fra fashion til hvaler og valgkamp

Om end de kun sidder på en begrænset andel af landets samlede annoncebudgetter, har influencerbureauerne de seneste år påkaldt sig stigende opmærksomhed.

For mens de traditionelle mediers annonceomsætning falder, har væksten her været massiv. I en nyere analyse fra Slots- og Kulturstyrelsen fordoblede bureauerne således deres omsætning til 108 millioner kroner mellem 2017 og 2018.

Under forårets valgkamp var det Gonzo Media, der stod bag, da mange danskere mødte en række små videoer, hvor den socialdemokratiske statsministerkandidat, Mette Frederiksen, småsludrede med blandt andre den fynske influencer Anna Briand om partiformandens kattekilling, Briands drømme om at blive sygeplejerske og en fælles forkærlighed for hvaler.

Herved fik partiet og formanden adgang til Briands dengang omkring 160.000 abonnenter på YouTube og omkring 180.000 følgere på Instagram, som normalt følger med i den 19-årige fynbos videoer om »alt fra beauty & fashion-videoer, til cool rejse vlogs og lifeupdates«, som hun selv betegner indholdet på sin kanal.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts