0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I en række YouTube-videoer hænger Mette Frederiksen (S) ud med den indflydelsesrige youtuber Anna Briand. På den måde kan hun komme tæt på de unge vælgere, der identificerer sig med deres YouTube-idol. Skærmbillede fra YouTube

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forsker om Mette Frederiksen i selskab med Youtube-stjerne: Strategien sender effektivt S-formanden direkte ind i hjertet på unge førstegangsvælgere

Danske influencere reklamerer ikke længere bare for tøj og rejser, men også for politikere, der profiterer på YouTubernes sociale kapital.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det mener du ikke, vel?«

Den unge YouTube-stjerne taber underkæben, mens hun storsmilende kigger på oppositionslederen, der sender et varmt tandsmil tilbage.

»Jeg elsker hvaler så meget«.

20. december 2018 lagde Socialdemokratiet 10 korte videoklip op på partiets YouTube-kanal. Videoerne, der alle er omkring ét minut lange, viser små samtaler mellem den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen og influenceren Anna Briand. Her småsnakker de om emner som hunde på Instagram, Mette Frederiksens nye kattekilling, Anna Briands drømmejob som sygeplejerske og deres fælles kærlighed til hvaler.

Den 19-årige fynske youtuber Anna Briand har i skrivende stund næsten 160.000 abonnenter på YouTube og ca. 182.000 følgere på Instagram. Hendes videoer handler med hendes egne ord om ’alt fra efterskole, mode, beauty og vlogs’, og i 2018 var hun nomineret til to awardpriser til det blandt influencere prestigefyldte awardshow Guldtuben.

Selvom der i Briand og Frederiksens snakke også sniger sig politiske emner som karakterræs og klimaforandringer ind, er det personerne Anna og Mette, der er i fokus.

De joker, griner og udveksler anekdoter fra deres hverdag, som var de gode veninder.

Når en ung ser Anna Briand optræde sammen med Mette Frederiksen, fungerer videoerne som et blåstempel

Med andre ord er der ikke tale om de traditionelle kampagnevideoer, Socialdemokratiet lægger op på YouTube, som eksplicit udtrykker en politisk dagsorden bygget på modellen ’x er et problem i Danmark. Socialdemokratiet drømmer om y og vil derfor gøre z’.

Det handler derimod om at få helt unge mennesker til at fatte sympati for Mette Frederiksen som person. Videoerne er derfor udtryk for en ny type politisk kommunikation, hvor politikere taler gennem de kendte influencere til disses følgere. Formålet er omtrent det samme, som når tøjfirmaet NA-KD sponsorerer tøj til influencere som Josefine Dahl og Laura Keil (og giver deres følgere rabatkoder til firmaets webshop) for at få flere unge kunder i butikken: Politikerne håber på at kunne omsætte YouTube-stjernernes sociale kapital til politisk kapital, det vil sige meningsdannelse til fordel for det betalende parti og i sidste ende stemmer til de kommende valg.

Youtubere med mange følgere kaldes ikke influencere for sjov: Deres sociale kapital kan være signifikant. Ifølge en undersøgelse af danske YouTube-brugere foretaget af marketingfirmaet Gonzo Media i 2018, betragter hver fjerde af de adspurgte sig selv som kultfans; de følger med i alt, hvad deres idoler laver, møder op til de såkaldte meet’n’greets for at få autografer, skriver i kommentarfelterne og køber influencernes merchandise.

Influencernes stigende politiske magt er efterhånden velkendt andre steder i verden; op til de amerikanske primærvalg i 2018 berettede organisationen vote.org om 65.000 nye vælgerregistreringer inden for 24 timer efter, at den amerikanske sangerinde Taylor Swift havde opfordret sine Instagram-følgere til at registrere sig som følgere.

Idealet for den offentlige politiske samtale er, at det bedste argument vinder. Men når politikere profiterer politisk på influencernes sociale kapital, sker det gennem attraktion via identifikation. For mange af deres følgere er de store youtubere en ekstra storesøster, bedste ven eller på anden måde forbilleder for de unge, der ser deres videoer. De kan sætte normer for alt fra opførsel og påklædning til sprogbrug og værdier, fordi unge kan identificere sig med dem og ser op til dem.

Annonce

Når en ung ser Anna Briand optræde sammen med Mette Frederiksen, fungerer videoerne derfor som et blåstempel til den unge fra en anden ung: Mette er cool, og hende kan man godt stemme på. Ikke af eksplicit politiske årsager, der kan formuleres som et klassisk argument med en konklusion baseret på en række præmisser, men på grund af identifikation. Der er altså ikke nødvendigvis tale om, at man bliver politisk enig med Mette Frederiksen, i hvert fald ikke til at begynde med. Man identificerer sig derimod med sit YouTube-idol og gør derfor det, denne ekstra storesøster gør, fordi hun gør det - for eksempel at fatte sympati for oppositionslederen.

»Kan man ikke godt sige, at likes er stemmer?«, spørger Anna Briand i en af videoerne og rammer hovedet på sømmet. Allerede i 1971 forudså nobelprisvinderen Herbert Simon, at opmærksomhed ville blive et af de mest værdifulde aktiver i informationstidsalderen. Nu går politikerne igang med at profitere på den store mængde opmærksomhed, de helt unge giver influencerne på de sociale medier.

De sociale medier giver gode midler til at fange unges opmærksomhed. På YouTube målrettes videoerne med Frederiksen og Briand eksempelvis som reklamer under andre influenceres videoer. På Facebook sponsorerer Socialdemokratiet videoerne, så de vises i newsfeedet hos kvinder i alderen 18-23 i København.

En tommelfingerregel i politisk kommunikation lyder, at en politiker skal kunne tale til både hjernen og hjertet. Allieret med en ung influencer og de sociale mediers algoritmer, har Socialdemokratiet et virkningsfuldt kort på hånden, når de skal tale Mette Frederiksen direkte ind i de unge førstegangsvælgeres hjerter. Derfor har vi også god grund til at tro, at flere politikere frem mod valgene i 2019 vil følge trop og bruge influencere til at få unge mennesker til at identificere sig med dem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden