Medarbejdere i København og Odense sendes hjem, efter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opfordrede til hjemmearbejde i videst muligt omfang.

DR og TV 2 sender medarbejdere hjem

I DR reagerer man nu på sundhedsministerens opfordring til hjemmearbejde.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
I DR reagerer man nu på sundhedsministerens opfordring til hjemmearbejde. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

DR og TV 2 sender en række medarbejdere hjem de næste 14 dage.

Det drejer sig om ansatte i både Odense og København og primært ansatte i administrationen, oplyser DR til Mediawatch.

Hos TV 2 sendes medarbejdere, der har mulighed for at udføre deres job fra privaten, også hjem i 14 dage, skriver TV 2 på sin hjemmeside.

Medierne reagerer dermed hurtigt på en opfordring fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der på et pressemøde i går opfordrede offentlige og private arbejdspladser til at indføre hjemmearbejde, efter at coronasmitten er taget til igen i flere kommuner, primært omkring hovedstaden.

»Vi synes, det er helt naturligt at følge sundhedsmyndighedernes opfordring til at muliggøre hjemmearbejde. Og for en del - især administrative - medarbejdere vil det godt kunne lade sig gøre at arbejde hjemme i en periode«, siger underdirektør i DR Økonomi Niels Ammitzbøll til Mediawatch.

Ambitionen er, at hjemsendelsen ikke skal gå ud over programmer.

Tommy Grøn

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her