0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Facebook: Vi skylder ikke danske medier en rød reje

Det er brugerne og medierne, der lægger indhold op på platformen. Derfor mener Facebook ikke, den skal betale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, har ikke meget til overs for kulturminister Joy Mogensens (S) lovforslag, der skal tvinge blandt andre Facebook til at betale for danske nyhedsartikler.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook skylder ikke danske medier nogen penge. Sådan lyder det fra techgigantens kommunikationschef i Norden, Peter Münster, i en skriftlig kommentar til Politiken, efter at kulturminister Joy Mogensen fredag fremsatte en flig af et nyt lovforslag, der ligesom i Australien skal få de store techgiganter, inklusive Facebook, til at betale for de nyhedsartikler, der bliver delt på deres platforme.

»Den vanskelige beslutning, vi har truffet vedrørende et helt konkret lovforslag i Australien, bør ikke bruges til at drage nogle generelle konklusioner. Vi ønsker at spille en positiv og konstruktiv rolle i de demokratiske samfund, vi er en del af, og vi har et ønske om at bidrage til mediernes omstilling til nogle holdbare forretningsmodeller, der passer til en digital virkelighed«, skriver Peter Münster.

Det er alene nyhedsmedierne eller læserne, der lægger indhold op på det sociale medie – og typisk med det formål at skabe trafik på mediernes egne hjemmesider, og derfor skylder Facebook ikke medierne en rød reje, mener Peter Münster.

»Ideen om at Facebook ’skylder’ penge for det nyhedsindhold, der ligger på Facebook, ignorerer to uomgængelige forhold: For det første at det alene er nyhedsmedierne selv eller deres læsere, der lægger links til nyhedsindhold op på vores platform, typisk med det mål at skabe mere trafik til mediets egen hjemmeside. Og for det andet, at det, vi tjener penge på, er annoncer og ikke nyhedsindhold, som udgør mindre end fire procent af det indhold, folk møder på platformen«, skriver han.

Dybt bekymret minister

Kulturminister Joy Mogensen (S) har kritiseret Facebook, efter at platformen i Australien havde valgt at blokere for nyhedsindhold. Det skete, efter at den australske regering krævede, at Facebook begyndte at betale for det nyhedsindhold, der blev lagt op på platformen.

»Det er dybt bekymrende, for det sætter spørgsmålstegn ved det demokratiske sindelag i en af verdens mest dominerende medievirksomheder«, sagde Joy Mogensen.

Også Canada har meldt sig ind i kampen for at få det sociale medie til at betale nyhedsmedier for det indhold, som lægges op.

Torsdag sagde landets kulturminister, Steven Guilbeault, at »Canada står i første geled i slaget«.

»Vi er i sandhed blandt den første gruppe af lande, der gør det her«, sagde han til Reuters.

Nyhedsindhold er fortsat blokeret på Facebook i Australien, men regeringen oplyser ifølge Reuters, at techgiganten er vendt tilbage til forhandlingsbordet i et forsøg på at finde en løsning.

Præcisering: I en tidligere version af artiklen var Peter Münsters skriftlige kommentar krediteret Ekstra Bladet. Det har dog vist sig, at Facebook også sendte Peter Münsters kommentar til Politikens redaktion.

ritzau/politiken.dk

Læs mere:

Annonce

Læs mere