0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Radio Loud reagerer på alvorlig kritik: Lukker redaktion og flytter rundt på journalister

Radio Loud vil i fremtiden have journalister i landets fire største byer for at leve op til sendetilladelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Radiokanalen Radio Loud lukker sin redaktion i Svendborg og flytter journalister til landets fire største byer.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radio Loud, der for nylig måtte lægge ryg til hård kritik fra Radio- og tv-nævnet, lukker sin redaktion i Svendborg.

Det bekræfter radiostationens chefredaktør og direktør, Simon Andersen, over for Fyns Amts Avis.

»Vi lukker ned, og beslutningen er taget hen over de seneste dage. Vi har ikke kunnet se andre muligheder«, siger chefredaktøren, der afløste Ann Lykke Davidsen 1. september, til avisen.

Ifølge Fyns Amts Avis’ oplysninger blev de ni medarbejdere tirsdag kaldt til møde, og her fik de besked på, at redaktionen i Svendborg lukker.

Det er en afgørelse fra Radio- og tv-nævnet, der har ført til beslutningen, oplyser Simon Andersen.

I Radio- og tv-nævnets kritik fremgik det blandt andet, at radiostationen ikke levede op til forpligtelsen om at have journalister i fire byer. Hidtil har stationen kun været til stede i København og Svendborg.

Vi vil prøve at koncentrere os om de større byer ved at have to journalister i Odense, to i Aalborg og to i Aarhus

Lukningen af redaktionen i Svendborg skal være med til at løse den udfordring, forklarer Simon Andersen.

»Vi vil prøve at koncentrere os om de større byer ved at have to journalister i Odense, to i Aalborg og to i Aarhus«, siger han og tilføjer, at planen er at have en enkelt journalistisk medarbejder i for eksempel Thy og en i Sydjylland.

Simon Andersen oplyser til Fyns Amts Avis, at ingen er afskediget. Men at en enkelt af de ansatte i Svendborg har fået tilbudt en stilling i København og har takket nej og derfor fratræder.

Kendelsen fra Radio- og tv-nævnet kom tirsdag 5. oktober, og nævnet gav ved samme lejlighed Radio Loud en frist på 14 dage til at redegøre for, hvad kanalen vil gøre for at rette op, samt 4 måneder til at føre planen ud i livet.

»Så vi lukker i Svendborg senest 1. februar (2022, red.), men vil forsøge at gøre det hurtigst muligt«, siger Simon Andersen.

Det er Kulturradio Danmark A/S, der ejer kanalen. I selskabets ejerkreds er Berlingske Media og Radio Diablo med hver 40 procent, mens de resterende 20 procent af aktierne er ejet af en række lokalradioer.

Kanalen får 65 millioner statskroner om året.

ritzau