Da Anne Kirstine Cramon tidligere på ugen meddelte, at hun opgiver at skrive klummer for Berlingske, fordi hun bliver chikaneret, ringet op og antastet på gaden, kritiserede hun samtidig avisen for ikke at passe godt nok på sine debattører.
På Berlingske beklager debatredaktør Pierre Collignon, at det kom dertil:
»Vi er kede af, at Anne Kirstine Cramon trækker sig på denne måde. Mine kolleger har forsøgt at bakke hende op, og jeg har også forsøgt at række ud, men det har tydeligvis ikke været nok for hende. Jeg har nok selv undervurderet eller misforstået, hvad hun havde brug for«, siger han.
Berlingskes intention er »en skarp, men respektfuld tone« i debatten.
»Der skal være mulighed for, at folk kan være skarpe i deres udtryk, men man får ikke lov at komme med fordomsfulde, racistiske kommentarer eller svine hinanden til på for eksempel udseendet. Det får vi afvist eller redigeret væk. Men det er sværere med kommentarsporene«.
Pierre Collignon erkender, at der er en hårfin balance at gå mellem ytringsfrihed og krænkelse. Allerede før hans redaktørtid afskaffede avisen debatmoduler under hver artikel, i erkendelse af at »vi ikke har ressourcer til at overvåge alle, og så er det bedre at lade være«.
»Men nu diskuterer vi, om det skal genindføres. Det vil kræve, at man skal være registreret bruger som på Politiken, så folk har en identitet. Men lige nu kan vi ikke finde de modererings-kræfter. Det er tidskrævende og kræver fingerspidsfornemmelse, for der er ikke en fast grænse for, hvad der er i orden og ikke i orden«.
Bliver sproget på Berlingske for harsk, eller tonen for rå, går redaktionen ind og redigerer i eller fjerner udsagn.
»Nogle gange foretager vi diskrete indgreb, inden det stikker af. Men er der et mønster, viser vi, at vi er til stede i kommentarsporene, og vi forklarer vores retningslinjer«.
Man bliver slidt
Pierre Collignon oplever ikke, at tonen er blevet værre de senere år, bortset fra at de sociale medier i sig selv, siden de kom, har forstærket problemet, i kraft af at alle kan komme til fadet.
Til gengæld er Collignon ikke personligt i tvivl om, at det er værst for kvinder. Selv får han »mange ubehagelige ting at vide« om sin egen person på diverse platforme.
»Men det har aldrig haft karakter af seksuel chikane, sådan som mange kvindelige debattører oplever det igen og igen, og jeg har aldrig prøvet at blive ringet op af folk på den måde, som Anne Kirstine Cramon har prøvet det. Jeg ville finde det virkelig belastende. Jeg har været igennem shitstorme, og det er belastende. Man bliver slidt. Jeg gør i hvert fald«.
Pierre Collignon har nogle bud på mulige måder at dæmme op for problemet på:
»Vi ser på, hvordan vi selv udtrykker os, vi justerer på rubriksprog, vi modererer, vi lukker debatter, og nogle gange afstår vi også bare fra at lægge debatstof ud på sociale medier«, siger han.
Derudover klædes debattørerne på til turen i mediemøllen:
»Vi taler med dem om, hvordan de selv kan vige uden om unødvendige shitstorme, og vi taler om, hvordan man mentalt skal rustes«.
Det er »en konstant udfordring«.
»Men jeg ser altså også hele tiden eksempler på, at folk skriver deres meninger på en respektfuld måde, og vi skal huske, at der er noget fint ved, at vi som medier ikke længere bare publicerer ud i hovedet på folk, men også stiller os til rådighed for, at der kan komme noget den anden vej«.
Passer på skribenterne
På Politiken er opinionsredaktør Mads Zacho Teglskov godt klar over, at Politiken med sin gennemslagskraft er et sted, hvor skribenter og debattører ofte kan få »den helt store tur« i mediemøllen og på de sociale medier. Derfor klæder Politikens debatredaktionen som regel de uerfarne skribenter på, siger han.
»Vi advarer om, at ’Aftenshowet’ kan finde på at ringe, og at der kan komme ubehageligheder i indbakken samt kommentarer, der går efter ens person. Vi fjerner det så hurtigt som muligt, og har vi ikke fjernet det, så gør os opmærksomme på det«, lyder hans opfordring.
Hvad gør I ellers for at passe på uerfarne skribenter?
»Der er mange ting, vi kan skrue på redaktionelt – sprog, rubrikker, det visuelle, og hvornår det bliver lagt på nettet. Oftere og oftere lægger vi ikke bestemte debatindlæg på Facebook før mandag morgen, hvor vores SoMe-hold er mødt ind, så de kan overvåge kommentarsporet«, siger Mads Zacho Teglskov.
Som hovedregel fjerner Politiken alle kommentarer, der går efter personen i stedet for bolden.
Mads Zacho Teglskov, der har været ansvarlig for debatstoffet i snart seks år, oplever, at tonen i kommentarsporene på sociale medier er blevet hårdere.
»Debatten er i højere grad blevet en magtkamp end en meningsudveksling. Den tendens gør mig dybt bekymret«.
Som på Berlingske oplever Politikens debatredaktør, at kvindelige skribenter udsættes for en meget mere grov type af reaktioner.
»De går i langt højere grad på køn og er langt mere krænkende og personlige«, siger han.
Det er i overvejende grad mandlige læsere, der lettest lader vreden ride af sted med dem:
»Man kan lave en relativt skarp profil af den vredeste læser: Han er en mand på 35-65 år«.
Hvorfor overhovedet have kommentarspor, hvis folk bliver så vrede og ubehagelige?
»Det er et demokratisk ideal. Vi vil give muligheden for, at man kan komme til orde, og vi oplever også mange begavede, nuancerede og interessante kommentarer. Men det er da en tanke, der har strejfet mig mere end en gang, fordi balancen kan tippe over, og det kan blive for ubehageligt for dem, der har bidraget. Men så hellere lukke ned for de enkelte kommentarspor«.
Det skal være ordentligt
Også Jyllands-Postens debatredaktør advarer imod, at man »falder for fristelsen til bare at lukke alt ned«. Avisens kommentarspor er lukket ned, men udelukkende af tekniske grunde, siger debatredaktør Henrik Højgaard Sejerkilde, og han »oplever ikke en radikaliseret tone« i de debatindlæg, der kommer til avisen:
»De er generelt ikke værre, end det altid har været. Men vi bruger meget tid på at moderere på de sociale medier«, siger han.
Grov sprogbrug sorterer han fra. Som udgangspunkt bør der ikke stå ’røv’ eller ’smatso’, men redaktionen har lige ladet et ’fuck’ slippe igennem, fordi det udtrykte debattørens holdning.
»Det afhænger altid af kontekst, men udgangspunktet er, at det skal være ordentligt«.
I den aktuelle sag med Anne Kirstine Cramon synes debatredaktøren på Jyllands-Posten egentlig ikke, det bunder i den offentlige debat. I hvert fald ikke i det, man forstår ved debat:
»Det, hun oplevede, har egentlig ikke med debat at gøre. Det er råberi. Hvis vi bare havde en substantiel debat, hvor det ikke handler om bøhmandskonkurrence og »Nu råber jeg lige røv« – men om argumenter – så havde vi ikke de her sager«.
Kan man stoppe de vrede udladninger og kommentarer ved at lukke kommentarsporene? Kan man sætte prop i?
»Nej. Vi så det, da Trump blev udelukket fra sociale medier: Han begyndte at lede efter andre kanaler. Lukker vi, risikerer vi bare, at det kommer til at foregå på noget dark net-agtigt«.
Hvor kommer vreden fra?
»Jeg kan kun komme med mine egne tanker om det: Jeg tror, det er den lille mand mod det djøficerede system. Den lille mand, der er oppe imod frustrationer over udviklingstendenser i tiden. Det er en vrede eller uforståenhed over for, hvad der foregår«.
fortsæt med at læse
