Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Stjernestøv. Emilio Pucci (1914-92) og hans kulørte mønstre sørgede for stjernestøv til italiensk mode. Marilyn Monroe var fan og blev begravet i en Pucci-kjole. Her er han på arbejde i systuen i 1964. Foto fra katalog: CSAC Universita di Parma

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Italiensk mode hyldes på stor udstilling i London

Udstillingen lægger vægt på italienernes blanding af skønhed og vulgaritet.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af de første ord, man støder på i forbindelse med Victoria & Albert Museums nye store udstilling om italiensk mode, er Hollywood.

Amerikansk film har haft en lang flirt med italiensk mode lige fra de kjoler, søstrene Fontana i 1950’erne skabte til Ava Gardner og Audrey Hepburn, via Giorgio Armanis bredskuldrede 1980’er-jakkesæt på Richard Gere i ’American Gigolo’ til sidste års nye udgave af ’Den store Gatsby’, hvor Prada leverede det meste af garderoben og udvekslede glamour mellem Milano og New York.

Netop glamour er kodeordet for udstillingen, der åbner på lørdag i London. ’The Glamour of Italian Fashion’ er en hyldest til italiensk modes skødesløse elegance, stærke tradition for håndværk og innovation inden for materialer – og til den larm og lir, som siden Anden Verdenskrig har gjort landets modeskabere til legekammerater for bl.a. filmfolk.

»Italiensk mode er en perfekt blanding af skønhed og vulgaritet«, hedder det bl.a. i den imponerende bog med billeder og essays, der udkommer samtidig med udstillingen.

Her kan man se masser af eksempler på den beskrivelse fra det hvide lærred og fra virkeligheden. En vampet Mae West klædt i fjer og pels af Elsa Schiaparelli, den excentriske Vogue Italia-redaktør Anna Piaggi i hovedprydelse og guldbrokade, Gianni Versaces muskuløse herremodeller i læder og eksempler på flamboyant strik fra Missoni. Plus selvfølgelig Anita Ekberg i Trevifontænen i en sort stropløs kjole i ’La Dolce Vita’.

LÆS OGSÅ

Udstillingen kommer til at bestå af 100 kjoler, jakkesæt, tilbehør og andet fra perioden 1945 til 2014. Der vil som i bogen ikke blot være billeder af stjerner og topmodeller, men også masser af hverdag. Jakkesæt til mænd og kvinder, kunststof og alt det andet, som viser, at den italienske modebranche ikke kun er til fest; den har sit fundament i industrien og har gennem årtier været i stand til at skabe og tilpasse sig nye tendenser.

Italiens genopbygning
Når man i dag taler om italiensk mode, handler det næsten altid om Milano. Den stærke industriby har et frodigt opland med masser af tekstilindustri. Man forædler bomuld i Lombardiet, silke spindes i Como, og der er nem afgang til uld fra Prato.

Hele ideen med mode made in Italy begyndte dog i Firenze i perioden efter Anden Verdenskrig. I Sala Bianca i Pitti Palads afholdt man i 1951 nationens første store modeshow, og byens renæssancebygninger var med til at give kollektionerne historie og klasse. I samme periode modtog Italien, der var slidt af krig og fascisme, Marshall-hjælp. En del af pengene gik til tekstil- og læderbranchen, som fik en vigtig rolle i den nye italienske identitet, forklarer Emanuela Scarpellini, lektor i moderne historie ved universitet i Milano, i et essay om mode og forretning.



Hvor Firenze havde historie og håndværkere, kunne Rom tilbyde stjerner og medier. Designere som søstrene Fontana og Emilio Schuberth havde tætte bånd til Hollywood, og når Elizabeth Taylor eller Jacqueline Kennedy ønskede sig et alternativ til parisermodellerne, kom de til Rom.

Rykket til Milano skete for alvor i 1970’erme. Designerne søgte mod pengene, og bevægelsen blev tydelig, da Walter Albini, der havde lavet couture i Firenze, i Milano lancerede 177 kombinerede look, der var klar til at rulle ud til en bredere målgruppe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ny opfattelse af jakkesættet
Herefter blev den italienske skrædderkunst for alvor industrialiseret, og navne som Giorgio Armani og Gianni Versace strømlinede italiensk stil. Milano er fortsat magtbasen i landets mode, domineret af navne som Dolce & Gabbana, Gucci, Prada, Fendi, Missoni og lædervareproducenter som Bottega Veneta, der har opdaget muligheden af at tjene penge på andet end tasker ved at sælge modetøj og parfume.

Især Giorgio Armani fremstår i ’The Glamour of Italian Fashion’ som progressiv. Han skabte i 1970’erne nye modeller for produktion og design. Han fik tekstilvirksomheden GFT til at tage sig af produktion og fabrikker, Armani ordnede selv design og markedsføring.



Hvad angår herretøjet, så ændrede Armani, Cerutti og andre italienere samtidig opfattelsen af jakkesættet. De trak det i en mere casual retning med blødere materialer, man ellers kun benyttede til dametøj. Det skabte en mindre revolution (revolutioner er små, når det handler om herretøj). Det var den italienske stil, der spredte sig til verden i 1980’erne gennem ’American Gigolo’, ’Miami Vice’ m.v.

Krisen kradser

Den seneste økonomiske krise har været hård ved de italienske mærker, og mange af dem har i dag internationale ejere. Franske LVMH ejer Pucci, Fendi, Bulgari m.fl. Kering har Gucci, Bottega Veneta og Brioni i stald, mens Valentino er ejet af folk i Qatar, og Dubai-baserede investorer har kontrol med Gianfranco Ferré. Globaliseringen har desuden flyttet rundt på produktionsapparatet. Der arbejder kinesere på mange af tekstilfabrikkerne i Napoli-området, og det er – som man bl.a. kan læse i journalisten Roberto Savinos afslørende ’Mafiaen i Napoli’ – ikke alt, der foregår efter italienske traditioner.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Der er endda blødt op på reglerne for, hvornår en vare er made in Italy. Nu kan den være fremstillet i Asien og blot syet færdig i Italien for at kvalificere sig til det, der engang var den fineste udmærkelse. Alligevel er der stadig noget dragende over italiensk mode. Noget på en gang barnligt og ekstremt voksent. Tag Dolce & Gabbana som eksempel. Duoen kan svinge fra den absolutte elegance og smagfuld opdatering af sicilianske traditioner til den totale smagløshed med mere guld og flere logoer end selv en ferierende mafioso ville bære på stranden.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden