Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fiskelæder ventes at blive et eksklusivt produkt, da vejen fra fisk til færdigt skind er lang.
Foto: Atlantic Leather/Pr-foto

Fiskelæder ventes at blive et eksklusivt produkt, da vejen fra fisk til færdigt skind er lang.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan fiskeskind blive det nye læder? Hvor holdbart er det? Og ikke mindst: Lugter det?

Treårigt forskningsprojekt skal afdække, om fiskeskind kan blive en seriøs, bæredygtig konkurrent til traditionel læder.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det første spørgsmål, der typisk møder en producent af fiskeskind til modebranchen, er: Lugter det?

Det gør det ikke, hvis det altså er garvet korrekt og ikke rummer rester af fedt, som kan blive harsk.

Karin Loft Eybye har fået spørgsmålet mange gange. Hun er konsulent i fødevareteknologi på Teknologisk Institut i Aarhus og leder et nyt projekt, der skal forbedre mulighederne for at skabe en miljøvenlig og bæredygtig dansk produktion af fiskeskind til f.eks. mode- og møbelbranchen.

»Det næste spørgsmål handler så gerne om holdbarheden. Der må jeg sige, at fiskeskind er meget holdbart. Det kan være ti gange mere slidstærkt end andet læder«.

Det bearbejdede fiskeskind går under navnet AquaLæder, og det er interessant af flere årsager end holdbarheden.

For fiskeindustrien er skindet et biprodukt, som enten går til produktion af dyrefoder eller hældes tilbage i havet. Det er med andre ord ikke meget værd, og derfor vil det være interessant, hvis skindet kan udnyttes bedre og skabe merværdi.

Foto: Atlantic Leather/PR-foto

I modebranchen har man længe været på jagt efter bæredygtige alternativer til traditionelt læder. Garveprocesserne til nedbrydning af skind fra køer bliver typisk udført med miljøskadelige materialer som krom, og selv om nye og renere arbejdsmetoder vinder frem, er der plads til forbedring.

»Vores mål er at afsøge mulighederne for kromfri produkter. Det er en udfordring i forhold til kvaliteten«, siger Karin Loft Eybye.

Intense farver

Når man får AquaLæder i hænderne, er det hverken holdbarhed eller miljøforhold, der først springer i øjnene. Det er farverne og teksturerne. Fiskeskindene er både rå og elegante, og de kan skinne, være matte, have dybde eller være glatte alt efter forarbejdningen.

Det er disse mønstre og kulører, som pirrer modefolk, og på Teknologisk Institut er det især fire fiskearter, som kommer i spil: torsk, laks, mørksej og hellefisk. Senere skal potentialet i skind fra kuller og røget laks undersøges.

»Vi arbejder med nordiske arter og prøver at udvikle en mere miljøvenlig måde at forarbejde dem på. Læderet ændrer sig fra art til art. Det er meget forskellige typer af fisk, og skindets behandling afhænger af alt fra kemisk indhold til mængden af fedt. Et skind er ikke bare et skind«, forklarer Karin Loft Eybye.

Det er ingen nyhed, at man kan lave f.eks. sko af fiskeskind. Det er en ældgammel teknik og er blevet gjort i perioder med mangel på andre råvarer, f.eks. under Anden Verdenskrig. Men produktionen har været lille.

»Processerne er kommet så langt, at man nu kan fremstille AquaLæder industrielt. Før var det noget, man ordnede hjemme i køkkenet, men man når ikke langt med en håndfuld skind. Vi skal have produktionen op i skala«.

Dansk-islandske Atlantic Leather har siden 1994 skubbet til udviklingen, og firmaets garveri i Saudárkrókur i Island blev i 2016 kåret som årets europæiske garveri af branchemediet World Leather Magazine. Produktionen foregår med skind fra laks, aborre, havkat og torsk. Man garver også fåreskind.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eksotiske tasker

Atlantic Leather er engageret i projektet på Teknologisk institut, der bliver afviklet i samarbejde med en række virksomheder i de berørte brancher. De rå skind kommer fra bl.a. Royal Greenland.

I den anden ende af processen er møbelfirmaet Skalma og taskeproducenten Carlend Copenhagen involveret og skal levere design og teste kvaliteten af de bearbejdede skind.

Foto: Atlantic Leather/PR-foto

Direktør Gitte Carlend forklarer, at hun har fokus på bæredygtighed og længe har været på udkig efter fiskeskind til sin produktion af dametasker.

»Jeg vil gerne have en nordisk linje, og fiskeskindet er virkelig lækkert. Det kan minde om ruskind og slangeskind. Det er eksotisk«.

Udfordringen i produktionen er, at fiskeskindene er små og skal syes sammen for at skabe større flader til f.eks. en clutch.

»For mig er det vigtigste, at skindet ser eksklusivt ud. Jeg er vild med luksus og lækre ting. Fiskeskindet skal ligne noget, der er produceret på den fineste fabrik i Italien. Det betyder også meget, at materialet er slidstærkt. Mange almindelige lædertasker mister farven, og hjørnerne kommer med tiden til at se trætte ud«.

Carlend Copenhagen har allerede gang i fiskeskindene. Det drejer sig om et forsøg med laks fanget ved Færøerne og garvet i Island, der skal blive til tasker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det vil være mere bæredygtigt for os, hvis vi kan få skindene fra Danmark«, siger Gitte Carlend.

Det kan godt være, at fiskeskind i dag har lav værdi, men går det, som Karin Loft Eybye på Teknologisk Institut håber, bliver det et af fremtidens luksusmaterialer. Hvis projektet bliver en succes, kan værdien af fiskeskind forøges betragteligt.

»Jeg mener, at fiskelæder har mange muligheder for anvendelse. Det bliver af naturlige årsager først og fremmest i mindre stykker, måske som pynt. Det hænger sammen med prisen. Der er lang vej fra råvare til færdig vare, og selv om vi prøver at optimere processen fra fisk til færdigt skind, vil det blive et eksklusivt produkt«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden