Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Christian Dior er her fotograferet i cirka 1948 med sin model Sylvie. To år inden havde han grundlagt sit parisiske modehus og havde revolutioneret kvindemoden med sit nye look.
Foto: Christian Dior/V&A Museum

Christian Dior er her fotograferet i cirka 1948 med sin model Sylvie. To år inden havde han grundlagt sit parisiske modehus og havde revolutioneret kvindemoden med sit nye look.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Dior revolutionerede kvindemoden: Hans design var mere end bare et nyt look

Christian Dior flyttede med sit New Look kvinders påklædning ud af skyggen fra Anden Verdenskrig og skabte et modehus, der fortsat er toneangivende. Diors rødder, nybrud og kontinuitet hyldes på stor udstilling i London.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Moden er altid ny, men der er stadig kun ét New Look.

Christian Diors ikoniske design fra 1947 revolutionerede kvindemoden med dramatiske taljer, overdrevne hofter og fyldige nederdele, der krævede så meget stof, at britiske politikere bad modejournalister om at ignorere eller skrive negativt om fænomenet. Det matchede ikke efterkrigstidens rationeringer og mangel på basale fornødenheder.

Det blev også diskuteret, at Dior placerede kjolesømmen på en sådan måde, at kvinders ankler og lægge fremstod tydeligere, mere dragende, mente nogen, og hvad kan det ikke føre til? Det førte i hvert fald til, at der i årene efter blev holdt skarpt øje med nyheder fra monsieur Dior, og selv den mindste bevægelse af sømmen op eller ned kunne skabe overskrifter og afstikke retningen i modebilledet.

Den slags detaljer er der mange af på udstillingen ’Christian Dior: Designer of Dreams’, der netop er åbnet på Victoria & Albert Museum i London. Det er en heftigt opdateret version af ’Couturier du Rêve’, som blev vist i Paris for to år siden.

V&A er et af verdens førende designmuseer og har en enorm samling af mode og beklædning, og mange af tilføjelserne viser, hvordan Christian Dior ikke bare var et parisisk fænomen, men blev en global stjerne i 1950’erne. En status, han var hurtig til at udnytte. Dior lavede licensaftaler om alt fra parfume og snitmønstre, længe før de fleste andre modehuse opdagede den slags økonomisk attraktive muligheder.

Den britiske vinkel åbner for flere royale kapitler. Det parisiske modehus drev en afdeling i London, som servicerede adelige, kongelige og berømtheder med fest- og bryllupskjoler, og udstillingen har nogle gyldne indslag for fans af tv-serier som ’The Crown’, ikke mindst relateret til (party)prinsessen Margaret. Hun bestilte sin første Dior-kjole som 18-årig i 1949.

»Prinsessen er indbegrebet af offentlighedens interesse for de kongelige. Hun er en eventyrprinsesse, yndig og yndefuld«, udtalte Christian Dior.

Hendes første Dior-model var ikke New Look, men klassisk couture i form af en vovet, stropløs hvid kjole i tyl med en stor sløjfe på ryggen.

Prinsesse Margaret bestilte sin første Dior-kjole i 1949, da hun var 18 år. Her hilser hun på Christian Dior, da han i 1954 blev udpeget som æresmedlem af det britiske Røde Kors.
Foto: Cecil Beaton/V&A Museum/Popperfoto Getty Images

Prinsesse Margaret bestilte sin første Dior-kjole i 1949, da hun var 18 år. Her hilser hun på Christian Dior, da han i 1954 blev udpeget som æresmedlem af det britiske Røde Kors.

Optimisme

Betegnelsen New Look opstod 12. februar 1947, da Christian Dior viste sin første haute couture-kollektion frem i Paris. Han var optimist og ville tilbyde kvinder noget andet end det firkantede, maskuline look, som var blevet tilovers fra Anden Verdenskrig. Det var chefredaktøren på magasinet Harper’s Bazaar, der proklamerede, at »dette er en revolution, kære Christian, dine kjoler har sådan et nyt look«.

Dette er en revolution, kære Christian, dine kjoler har sådan et nyt look

Der var faktisk to forskellige udtryk i New Look-kollektionen. ’En 8’ er med smal talje og brede hofter, der får kroppen til at ligne et 8-tal, mens ’Corolle’ også har markerede hofter, men ellers er smallere hele vejen ned og minder om hovedet på en blomst.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er to snit, der med tiden er blevet en fast del af modens værktøjskasse, og de dukker stadig op mere end 50 år efter, de var det nyeste nye.

Også hos Dior selv. Modehuset er ekstremt historiebevidst, og alle senere chefdesignere har forholdt sig til de klassiske silhuetter og modeller. Stilen var genkendelig, selv efter at John Galliano gav dem sit vilde touch. Raf Simons havde fingrene langt nede i arkiverne, og husets aktuelle topdame, Maria Grazia Chiuri, har siden 2016 givet flere bud på såvel New Look som Diors broderier og blomsterbegejstrede ornamentering.

Deres moderne indslag udgør en væsentlig del af udstillingen i London, som trækker tråde gennem generationer af designere og modebevægelser.

Det virkede helt naturligt, når Maria Grazia Chiuri i sin 2017-kollektion kombinerede en taljeret New Look-blazerjakke med en gulvlang nederdel og hvid T-shirt med påskriften ’We Should All Be Feminists’.


Stabilitet

Christian Dior døde efter et hjerteanfald i 1957. Han blev kun 52. Ind på scenen trådte i stedet hans generte 21-årige assistent, Yves Saint Laurent, der formåede at holde fast i stamkunderne og rykke ved proportionerne. Det var ham, der skabte den mere ungdommelige Trapez-linje, som byggede videre på Diors indflydelsesrige A-linje (overdel og underdel tegner sammen bogstavet A). Her blev det skarpe New Look blødt op og tilpasset et liv, hvor kvinder var i bevægelse.

Yves Saint Laurent holdt fortet i tre år, så gik han solo og satte gang i sin egen revolution.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vilde er, at Dior siden 1957 kun er blevet tegnet af en håndfuld designere. Man har prioriteret stabilitet og kontinuitet. Marc Bohan klarede 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, og det er først i nyere tid, at der er kommet gang i svingdøren på Avenue Montaigne, selv om tre chefskifter siden 1996 næppe kan kaldes disruption.

Udstillingen rummer også et lille dansk sidespor. Jorn Langberg var chefdesigner for Diors London-afdeling fra 1965 og 10 år frem, hvor han skabte flere nye Dior-linjer, f.eks. Diorling. Han var også modehusets vigtige forbindelse til mange celebre og velhavende kunder i den britiske hovedstad. Langberg, der var født i Sønderjylland og flyttede til London som ung, døde i 2014.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden