0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
© Tony Gentile / Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: © Tony Gentile / Reuters/Ritzau Scanpix

Det populære modehus Prada er blandt dem, der vil sy og donere værnemidler til belastet sundhedspersonale.

Fra catwalken til sygehuset: Gucci, Dior og Prada laver masker og beskyttelsesdragter til udsat sundhedspersonale

Nødmasker og udstyr bliver produceret og distribueret fra uventet kant. Manglen er dog stadig enorm flere steder i Europa og USA.

Mode

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De store modehuse plejer at være associeret med sorgløs luksus.

Men plejer er som bekendt død.

Mens coronapandemien breder sig over kontinenterne, har italienske, franske og amerikanske modehuse meldt sig som frivillige producenter af ansigtsmasker og hospitalstøj. Det sker ifølge The Guardian for at imødekomme den udbredte mangel på udstyr til hospitalspersonale i Europa og USA som følge af virussens fremmarch.

Tidligere på ugen meddelte det italienske modehus Prada, at det vil producere omkring 110.000 masker i form af mundbind og have dem klar til distribution 6. april. Også hos Gucci, Balanciaga og Yves Saint Laurent – som alle ejes af det multinationale franske selskab Kering – er man i gang med at producere masker. Kering offentliggjorde desuden i sidste uge nyheden om, at man var i færd med at opkøbe 3 millioner operationsmasker fra Kina, og at de ville blive distribueret til franske hospitaler.

Må deles om masken

Det skete samtidig med, at et andet stort modekonglomerat LVMH, der ejer Givenchy, Dior, Fendi og Louis Vuitton, offentliggjorde nyheden om, at man havde indgået en aftale med en kinesisk tøjfabrikant om at producere 40 millioner ansigtsmasker, som skulle distribueres til franske hospitaler. LVMH ejes af Bernard Arnault, Frankrigs rigeste mand, og maskerne er ikke hans første corona-velgørenhed: Han har produceret og distruberet håndsprit til hospitalerne i hjemlandet.

Men at modehusene ikke løser problemet, er samtidig tydeligt. For eksempel oplyste den franske sundhedsminister Olivier Véran lørdag, at regeringen havde bestilt 250 millioner masker, hvilket peger på et ekstremt stort akut behov.

I Storbritannien er manglen på masker ifølge The Guardian så stor, at ambulancefolk, der hjælper mulige coronaramte, kun får udleveret én maske til deling. Den ene paramedicer skal bære masken, mens den anden paramediciner skal holde to meters afstand til patienten.

I USA har mindre tøjbrands meldt sig under fanerne, mens præsident Trump ifølge New York Times har udtalt, at sundhedsmyndighederne er i kontakt med tøjfirmaet Hanes om at producere masker.

Men som avisen påpeger vil masker produceret til medicinsk brug være at foretrække. De er netop særligt udviklet til er forhindre smitte.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?