Lørdag aften skete der noget i Royal Arena, som jeg oprigtigt ikke ved, om jeg kommer til at forstå. Åh gud, hvor var det dog på mange måder helt ufatteligt for meget.
Så hvorfor gik jeg så underligt opløftet derfra – efter to timer i selskab med Jonah Blacksmith og deres højstemte og familieorienterede folkpop?