Fire bands udløste det britpop-hysteri, som midt i 1990’erne fik briterne til at drømme nostalgisk om 1960’ernes rivalisering mellem The Beatles og The Rolling Stones. Oasis var ’Definitely Maybe’ Stones reinkarneret, men hvem var The Beatles og hvem var The Kinks?
De fire blev anført af hver sin type stoltserende hanekylling. Liam Gallagher var den karismatisk flabede provo i Oasis. Blurs Damon Albarn var kæk som en Kinks, men også følsom Beatles-avantgarde. Suedes Brett Anderson dyrkede patos som Bowie og Scott Walker. Og så var der ham den lidt kejtede hofnar med insektbrillerne og de lange stankelben, som ikke rigtig passede ind på det cool hold. Jarvis ’Cocksure’ Cocker fra Pulp, som med ustoppelig, selvironisk ordstrøm fandt sig i britpop-etiketten, når nu den kunne udløse det gennembrud, som ellers stædigt havde undsluppet bandet fra Sheffield.
