Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningWhat the fuck are you doing here, white motherfucker?«.
Carsten Schack står foran dj-pulten på Hotel Amazone i New York. Året er 1990, og han er ved at sætte sin taske fyldt med plader ned ved siden af pladespilleren. Aftenens anden dj, Chuck Chillout, står over for ham med armene over kors og munden vrænget åben, så guldtænderne glimter. Carsten Schack kigger ned i gulvet.
Han har ikke en skid at gøre her, synes Chuck Chillout åbenbart. Det synes de 700 publikummer i den nedslidte hiphopklub egentlig heller ikke. Carsten Schack kan stadig mærke albuen i siden, som han fik på vej op til dj-pulten af fyren i træningstøjet og med guldkæderne hængende løst ned ad maven.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
