Bag på banjoens runde mahognimave troner en amerikansk ørn i guldprint. Over ørnen lyser tre gyldne stjerner, og under fuglens kløer krydser to faner med Stars and Stripes hinanden.
Et lille stykke Amerika i et 12-kvadratmeters værelse på Vesterbro i København. Eva Krems løfter instrumentet op, rømmer sig og siger: »Jeg har fundet ud af, at det er nemmest, hvis man ikke kigger«. Så slår hun strengene an i en rytmisk brudt G-akkord, én for én i en standard finger roll. Pling, pling plonk, doing, dang. Eva Krems er 23 år, og for få måneder siden brugte hun sine sammensparede penge fra jule- og fødselsdagsgaver til at købe en banjo i en papkasse, som hun trak hjem på cyklen. Bortset fra klaveret i barndomshjemmet er det hendes første instrument. Og det fedeste, der findes. »Det er et historiefortællende instrument. Jeg lægger bare mere mærke til sange, hvis der er banjo i. Lyden minder mig om en gammel person, der sidder på en veranda og spiller en sang og overleverer noget visdom fra gamle dage«, som hun siger. Det naturlige og autentiske lokker Den er god nok. Banjoen er tilbage – og det sammen med en række andre traditionelle instrumenter fra den amerikanske folkemusik: mandolinen, dobroguitaren og den lille sjover ukulelen. Danmarks største musikforretning 4Sound har til ære for Politiken opgjort udviklingen i sit salg de seneste fem år, og her er kategorien ’andre strengeinstrumenter’ eksploderet i en stigning på 244 procent siden september 2006.
