Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Daniel Hjort
Foto: Daniel Hjort

Nu. Det Kongelige Kapel er med sin 550-års lange historie verdens ældste orkester.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historien om verdens ældste orkester er munter lystlæsning

Ny bog om Det Kongelige Kapel sprudler af muntre citater, anekdoter og præcis viden.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De er blevet dirigeret af Frederik IX, Leonard Bernstein, Victor Borge og Bent Mejding. Førstnævnte, altså vor nuværende dronnings afdøde far, havde ret til at afholde private koncerter med Det Kongelige Kapel med sig selv på dirigentpodiet, fordi Det Kongelige Kapel nu engang er ... nå ja, Det Kongelige Kapel. Også selv om orkestret strengt taget overgik til den danske stat ved vedtagelsen af grundloven i 1849.

Sidstnævnte, altså skuespilleren Bent Mejding, dirigerer Det Kongelige Kapel i en opførelse af Kuhlaus ouverture til ’Elverhøj’ i en berømt scene fra filmen ’Olsen-banden ser rødt’. Det sker med stadig stigende entusiasme og forundring over lydniveauet, alt imens Egon Olsen og hans kumpaner borer, saver og sprænger sig vej gennem Det Kongelige Teater.

Der har været mange komiske optrin og mindst lige så mange højtidelige stunder i Det Kongelige Kapels lange historie. Orkestret har selv i en fjern fortid været omtalt som »en bande«, men i dag er det et topmoderne operaorkester, og ingen andre klassiske orkestre kan gøre det rangen stridig, hvad angår lige præcis det med at have en lang forhistorie.

Det Kongelige Kapel regnes nemlig for at være verdens ældste orkester, og som andre danske klassiske orkestre i øjeblikket har også Kapellet gennem tiden været tæt på at blive lukket. Undervejs har musikere måttet lade livet i krig mod svenskerne. Nogle har mistet lemmer, mens andre har siddet fængslet i Blåtårn.

Skrækhistorier, flerugesorgier og sølvtrompetspillere

Alt det, og hvad der i øvrigt er passeret, fra den danske konge i 1448 oprettede et blæret korps af velklædte sølvtrompetspillere, til Det Kongelige Kapel i dag, 110 mand stort, spiller til operaforestillinger i Operaen og leverer klassiske symfonikoncerter, kan man blive klog på ved at læse denne bog.

I virkeligheden er det stort set hele den danske musikhistorie, man hermed læser sig igennem, men næsten uden at tænke over det. Man får serveret skrækhistorien om den store operabrand i København i 1689, hvor op imod 200 mennesker mistede livet, side om side med beretningen om Christian IV’s flerugersorgie, kendt som Det Store Bilager, godt 50 år forinden.

Farcen om de skiftende musikalske modeluner i 1700-tallet følges med beretningen om de heftige antityske udbrud i forbindelse med striden om den tyske komponist F.L.Æ. Kunzens opera ’Holger Danske’.

Store begivenheder sidestilles med små og underholdende nærbilleder af særligt interessante kapelmedlemmer. For eksempel mesteroboisten Christian Frederik Barth, der snød og bedragede og blev væk fra sin stilling i to år, engang han havde fået bevilget fire måneders orlov, men som alligevel længe fik lov at beholde sit job, fordi hans tone var smukkere end nogen anden oboists.

Naturligvis er der også et afsnit om Carl Nielsen, der nåede at sidde 16 år i Kapellet. Orkestret uropførte blandt andet hans første symfoni, og værnepligten som menig andenviolinist lærte Carl Nielsen meget af, men at dirigere lærte han tilsyneladende aldrig.

Heller ikke selv om han selv kom til at indgå i kongerækken af danske og udenlandske dirigenter for det kongelige orkester. Det er en håndfuld muntre, men ikke nødvendigvis flatterende citater, bogens forfattere har samlet om Carl Nielsen fra samtidige kapelkolleger, og sådan bliver man klogere på mange sider af dansk musikliv, mens man læser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Orkestertouche, danskbygget tuba og musikalsk mode

Fra første færd har de ansatte musikere i det, der med tiden bliver til Det Kongelige Kapel, fået tildelt fortløbende numre. Carl Nielsen havde nr. 657, den musikalske renæssancesuperstar John Dowland, der var i Christian IV’s tjeneste, havde nr. 140, og den endnu tidligere englænder William Kempe, som var skuespillerkollega til Shakespeare, fik tildelt nr. 56.

Komponisterne J.A.P. Schulz og Niels W. Gade har været medlemmer, og det samme har skørtejægeren Édouard du Puy, der skrev ’Ungdom og galskab’. Du Puy sang titelpartiet i den første danske opførelse af Mozarts ’Don Juan’ for godt 200 år siden, men trods sit talent som sanger, komponist, violinist, pianist og dirigent endte han med at blive landsforvist, fordi en dansk prinsesse ikke kunne modstå hans franske charme.

Det var mere, end den danske konge ville finde sig i, og så måtte du Puy fortrække til Sverige, hvorfra han ellers allerede tidligere var blevet landsforvist.

’Det Kongelige Kapel – Verdens ældste orkester’ er noget så sjældent som en på én gang morsom og lærerig bog. Begge bogens forfattere har selv spillet i Kapellet, og deres fremstilling af ensemblets mere end 550 år lange historie er strengt kronologisk og præcis, men samtidig let at læse.

Den er formet i en kort prolog og 75 efterfølgende punktnedslag. Sammen med bogens rige billedside, der omfatter alt fra et foto af den triangel, som blev brugt ved førsteopførelsen af nationalskuespillet ’Elverhøj’, til fotos af et par af de vittige notater, kapelmusikere gennem tiderne har foretaget i de noder, de har spillet efter, gør læsningen til lystlæsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Før man er klar over det, har man fået indblik i alt fra eksotiske renæssanceinstrumenter til moderne strygeinstrumenters overspundne stålstrenge, og hvor mange stradivariusser, Det Kongelige Kapel i dag råder over.

Vil man vide, hvornår den første kvinde blev ansat i Det Kongelige Kapel, hvorfor en moderne orkestertouche altid spilles i tonearten D, præcis hvor bulet den første danskbyggede tuba er i dag, eller hvornår franske strygere slog de gamle nordeuropæiske sølvtrompeter af marken som nyeste musikalske mode ved det danske hof, så er dette bogen, der giver svaret.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden