Skudt. Det ender galt for svenske Gustav III i Verids itealienske opera. Her ses tenoren Thiago Arancam som kongen i armene på sopranen Sofie Asplund som pagen Oscar på operaen i Malmø.
Foto: Malin Arnesson

Skudt. Det ender galt for svenske Gustav III i Verids itealienske opera. Her ses tenoren Thiago Arancam som kongen i armene på sopranen Sofie Asplund som pagen Oscar på operaen i Malmø.

Musik

Verdis 'Maskeballet' møder moderne italiensk design i Malmø

Opsætningen var ikke særlig potent, men sangstemmerne var overvældende og det musikalske drama stærkt ved premieren lørdag

Musik

Det er 15 år siden, Det Kongelige Teater lod tæppet gå for en opsætning af ’Maskeballet’, hvor herrekoret sad på toilettet med bukserne nede, og en nøgen ung mand brutalt blev gruppevoldtaget og myrdet. Instruktøren dengang var katalaneren Calixto Bieito, og den kritik af francotidens Spanien, han maste ned over Verdis opera, vakte voldsom furore. Både i Barcelona, og da opsætningen kom til København.

Nu kan man så opleve ’Maskeballet’ i Malmø. Men unægtelig i en blidere udgave. Her er instruktøren og hans team italiensk, og hvad Bieito så som en heftig politisk opera, der kaldte på vold og provokation, ser de i stedet som et mildt og melankolsk eventyr.

Det kan man i hvert fald læse sig til i programbogen til en forestilling, der grundlæggende trækker fortællingen om mordet på den svenske kong Gustav III tilbage til de historiske realiteter. Nemlig det sene 1700-tals Sverige, hvor kongens krigsførelse slog bunden ud af statskassen og gjorde ham så upopulær, at en sammensværgelse blev stablet på benene, og kongens kaptajn, Jacob Johan Anckarström, skød regenten under et maskebal i Stockholm, så han døde af sit sår.

Fokus på den musikalske side af sagen

Det historiske drama er oplagt til opera, og selv om den franske komponist Daniel Auber kom først, er det Verdis version, vi kender i dag. Verdi så potentialet i et frit fortolket stykke sverigeshistorie, hvor kongen er forelsket i Anckarströms hustru og fatalt mister sin kaptajns venskab, da kongens kærlighed til Amelia, som hustruen hedder, går op for vennen. Anckarström forbitres, slutter sig til sammensværgelsen og skyder kongen.

Hvordan alt dette bliver et eventyr, ved jeg ikke. Det er i hvert fald ikke et eventyr med en lykkelig slutning, må man konstatere.

Til gengæld forklarer eventyrvinklen måske, hvorfor de ellers troværdige rokokokulisser ser så støvede og glemte ud. For en enkelt aften er vi med et trylleslag tilbage i fortidens Stockholm, og det, vi oplever, er historien om to mandevenner og den kvinde, de begge elsker. Konflikten bøjes om ikke i neon, så i lysende bogstaver, mens orkestret spiller forspillet til operaen.

For en enkelt aften er vi med et trylleslag tilbage i fortidens Stockholm, og det, vi oplever, er historien om to mandevenner og den kvinde, de begge elsker

Og så går aftenen ellers med et miks af svenske 1700-talsuniformer, beskidte, fattige børn, der kunne være taget ud af en musical om Oliver Twist, og skinnende skarpe, dansende maskeradegæster i sidste akt, som ligner nutidige italienske designfortolkninger af klassiske commedia dell’arte-figurer og danner en ret grel kontrast til rokokobaggrundens hvide og gyldne farver.

Opsætningen er lavet i samarbejde med Teatro dell’Opera i Rom, byen, hvor ’Maskeballet’ fik sin urpremiere i 1859. Opsætningen fra Malmø får romerne at se til efteråret, når den har spillet færdig i Sverige, og italienerne kan godt lide denne type semifortolkende iscenesættelser, der strutter mindre af potens end Calixto Bieitos radikale bud på Det Kongelige Teater i 2001. Fokus er på den musikalske side af sagen, og hvad den angår, er opsætningen i Malmø godt kørende.

Ganske vist havde tenoren Thiago Arancam som kong Gustav ved premieren lørdag problemer med at synge over og igennem orkestret. Den unge italienskbrasilianske sanger, der har taget priser ved konkurrencen Plácido Domingos Operalia, markedsføres som det, man i operaverdenen kalder en lirico spinto-tenor. Altså en lyrisk tenorstemme, der alligevel har ’muskler’ nok til at skære igennem et stort orkester på særligt eksponerede steder. Men trods samvittighedsfulde og omhyggelige udfoldelser overbeviste Arancam ikke helt på det punkt.

Turen til Malmø værd

Til gengæld var han ved premieren omgivet af stærke baltiske og østeuropæiske stemmer, hvoraf især den litauiske baryton Igor Bakan som Anckarström var fuldstændig forrygende. Stort, muskuløst og alligevel kontrolleret sang han partiet, hvor han hulkende på knæ i sidste akt fremtrådte dybt troværdig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oksana Kramareva fra Ukraine som Amelia havde med sin kraftfulde dramatiske sopran adgang til nuancer og rene toptoner, og både polske Ewa Wolak som den stærke spåkvinde Ulrica og svenske Sofie Asplund som den commedia dell’arte-dansende fjantefjollede page Oscar leverede rigtig fine vokale oplevelser.

MUSIK I MALMØ

Man skal være opmærksom på, at flere sangere skiftes ud i det videre forløb. Hvilke og hvornår fremgår af Malmø Operas hjemmeside. Dirigenten Pier Giorgio Morandi, der ved premieren sørgede for et overbevisende musikalsk forløb, erstattes til maj af sin spanskfødte kollega Alberto Hold-Garrido. Alt dette gør det umuligt at sige, hvordan de enkelte opførelser frem til juni bliver. Men med stærke vokalensembler og en solid indsats fra Malmø Operas Kor var premieren alene på grund af det vokale og det musikalske turen til Malmø værd.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce