0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verdis 'Maskeballet' møder moderne italiensk design i Malmø

Opsætningen var ikke særlig potent, men sangstemmerne var overvældende og det musikalske drama stærkt ved premieren lørdag

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Malin Arnesson
Foto: Malin Arnesson

Skudt. Det ender galt for svenske Gustav III i Verids itealienske opera. Her ses tenoren Thiago Arancam som kongen i armene på sopranen Sofie Asplund som pagen Oscar på operaen i Malmø.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er 15 år siden, Det Kongelige Teater lod tæppet gå for en opsætning af ’Maskeballet’, hvor herrekoret sad på toilettet med bukserne nede, og en nøgen ung mand brutalt blev gruppevoldtaget og myrdet. Instruktøren dengang var katalaneren Calixto Bieito, og den kritik af francotidens Spanien, han maste ned over Verdis opera, vakte voldsom furore. Både i Barcelona, og da opsætningen kom til København.

Nu kan man så opleve ’Maskeballet’ i Malmø. Men unægtelig i en blidere udgave. Her er instruktøren og hans team italiensk, og hvad Bieito så som en heftig politisk opera, der kaldte på vold og provokation, ser de i stedet som et mildt og melankolsk eventyr.

Det kan man i hvert fald læse sig til i programbogen til en forestilling, der grundlæggende trækker fortællingen om mordet på den svenske kong Gustav III tilbage til de historiske realiteter. Nemlig det sene 1700-tals Sverige, hvor kongens krigsførelse slog bunden ud af statskassen og gjorde ham så upopulær, at en sammensværgelse blev stablet på benene, og kongens kaptajn, Jacob Johan Anckarström, skød regenten under et maskebal i Stockholm, så han døde af sit sår.

Det historiske drama er oplagt til opera, og selv om den franske komponist Daniel Auber kom først, er det Verdis version, vi kender i dag. Verdi så potentialet i et frit fortolket stykke sverigeshistorie, hvor kongen er forelsket i Anckarströms hustru og fatalt mister sin kaptajns venskab, da kongens kærlighed til Amelia, som hustruen hedder, går op for vennen. Anckarström forbitres, slutter sig til sammensværgelsen og skyder kongen.

Hvordan alt dette bliver et eventyr, ved jeg ikke. Det er i hvert fald ikke et eventyr med en lykkelig slutning, må man konstatere.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter