Han var dansk musiklivs store mand. Så det var kun naturligt, at det var Niels W. Gade, den unge Carl Nielsen kom til og med rystende hånd viste sin første strygekvartet og sin suite for strygere.
Det var Gades dom, der gjaldt, og det var Gade, der ifølge Nielsens beretning satte sine fingre på noderne, kiggede op og udtalte de lammende ord: »Lille Nielsen, De roder for meget!«.
Så var det hjem og lave om, for Carl Nielsen respekterede dommen. Også da han senere som moden komponist fortalte historien om mødet med den ældre kollega.
Det blev imidlertid ikke Niels W. Gade, men derimod Carl Nielsen, der fik status som Danmarks nationalkomponist, og det har sin egen logik. For Carl Nielsen havde helt andre melodier og harmonier i hovedet end Gade. Den lille Nielsen kom med noget, ingen havde hørt før. Noget, der klart kunne identificeres som nyt – og som vi derfor kunne opfatte som dansk.
