Med Cecil Taylors død er den sidste af den frie jazz' grundlæggende faderskikkelser væk.
Tenorsaxofonisterne John Coltrane og Albert Ayler mistede vi for årtier siden, og alten Ornette Coleman tjekkede ud i 2015. Men i modsætning til Coleman blev Cecil Taylor aldrig for alvor populær i brede kredse. Dertil var hans musik for avanceret, hans spillestil for radikal, ekstremt abrubt, dissociativ og voldsom i udtrykket, og klaveret meget ofte blev behandlet som et slagtøjsinstrument.


























