Drikker man den bevidsthedsudvidende ayahuasca-te, risikerer man, at kaste op, mens bevidstheden udvider sig. Lise Westzynthius har været ude på sådan en shamanistisk rejse, men det eneste, hun kaster op, er en gammel kæreste.
»Jeg kaster dig op – dag ud og dag ind / Min hals inficeres – mit sind syrer til / nu ligger der kun lidt rødvin og en kyllingving«, som hun synger, mens hun ånder lettet op. I flere dage har hun ikke tænkt på, hvor træls han var. »Det hele var så let og lyst, da du gik«.
Musikken trækker det meste af tiden i retning af en lettere eksperimenterende popmusik, der på ’Jeg har en ven’ sågar trækker lidt akavet i danseskoene. Den højt besungne nye indre harmoni resulterer i nogle lettere tågede tekster, men de fleste minder nu mere om en udrenselsesproces med godt med galde.
På sine første plader dyrkede Lise Westzynthius en musik med meget tynd hud. Vokalt skøjtede hun hen over den tyndeste is. Et sårbart udtryk, som var hendes helt eget og kom stærkt til udtryk på debutalbummet ’Heavy Dream’ i 2002.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
