Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Robin Thicke og Pharrell Williams har angiveligt hver tjent 5 millioner dollars på sangen 'Blurred Lines'. Nu skal de af med halvdelen af de penge.
Foto: Sarah Bentham / AP (arkiv)/AP

Robin Thicke og Pharrell Williams har angiveligt hver tjent 5 millioner dollars på sangen 'Blurred Lines'. Nu skal de af med halvdelen af de penge.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er at sprede gift ud over et landskab af kreativitet«: Robin Thicke og Pharrell Williams skal betale millionbeløb i erstatning til Marvin Gayes børn

I fremtiden skal 50 procent af pengene tjent på superhittet ’Blurred Lines’ sendes til Marvin Gayes børn. Samtidig skal de to sangere og producere betale en betydelig bøde.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

5 millioner dollars.

Så meget kommer det til at koste musikerne Robin Thicke og Pharrell Williams, at deres sang ’Blurred Lines’ ligger så tæt op af den gamle Marvin Gaye-sang ’Got to Give It Up’, at det kan betegnes som plagiat.

Det skriver The Guardian. Halvdelen af de fremtidige indtægter fra hittet skal ligeledes tilfalde børnene til den gamle soulsanger.

Sagen har kørt ved flere retsinstanser siden 2013, hvor Marvin Gayes børn stævnede Thicke og Williams for at have stjålet deres fars sang. I 2015 blev de to idømt en bøde på 7,4 millioner dollars (mere end hvad sangen havde indtjent) for plagiat, men de to ankede dommen.

Det kontroversielle ved hele retssagen er, at anklagen går på, at Thicke og William har stjålet ’følelsen’ af en sang. De har ikke decideret kopieret den. Thicke har til GQ Magazine udtalt, at han gerne ville lave en sang med et groove som ’Got to Give It Up’, men at han godt kan kende forskel på tyveri og inspiration. En udtalelse, han senere har trukket tilbage med den begrundelse, at han var under påvirkning af stoffer, da han sagde det.

Dommen blev ifølge The Guardian afgjort med to dommerstemmer mod en. Sidstnævnte argumenterede for en frifindelse, fordi sangen »divergerede i melodi, harmoni og rytme« og tilføjede, at dommen var et »hårdt slag mod fremtidige musikere og komponister hvor som helst«.

En holdning komponist og tidligere bestyrelsesformand hos Koda Ivan Pedersen tidligere har luftet her i avisen.

»Andre musikere vil blive pissebange, fordi der kan komme flere dommere, som nu vil mene, at inspiration og plagiat er det samme. Det er at sprede gift ud over et landskab af kreativitet, hvor alle er inspireret af hinanden«, har Ivan Pedersen sagt til Politiken.

Han har sammen med Lecia Jønsson skrevet kæmpehittet ’Hvor skal vi sove i nat’ i 1982, hvilket var en dansk udgave af den italienske sang ’Sarà perché ti amo’.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden