Putin under pressemødet, hvor han gjorde opmærksom på, at den populære rapmusik i Rusland i præsidentens øjne børn kontrolleres mere.
Foto: Alexei Nikolsky/AP

Putin under pressemødet, hvor han gjorde opmærksom på, at den populære rapmusik i Rusland i præsidentens øjne børn kontrolleres mere.

Musik

»Rap er vejen mod en nations degeneration«: Putin vil have den russiske regering til kontrollere landets rapmusik

Rap kan ikke helt stoppes, siger den russiske præsident, men der er god grund til at holde genren under kontrol, mener han.

Musik

Det er med sproget, som det er med kroppen, mener den russiske præsident, Vladimir Putin, ifølge BBC.

Kroppen har mange forskellige funktioner, hjørner, tapper og sprækker. Men det er ikke dem allesammen, man viser frem i offentligheden.

På samme måde er det heller ikke for smart at fremvise alt for frækt eller provokerende sprog i kunsten, siger præsidenten under et møde med sit udvalg for kunst og kultur ifølge BBC.

På det seneste har der været flere sager i Rusland, hvor rapkoncerter er blevet aflyst, og rappere er blevet tilbageholdt.

Eksempelvis blev den populære musiker Husky sendt 12 dage i fængsel, efter at han havde holdt en spontan koncert på taget af en bil uden for det spillested i Krasnodar, hvor han egentlig skulle have spillet. Koncerten på selve spillestedet var kort før start blevet aflyst af myndighederne på grund af ekstremisme, lyder det fra BBC.

Husky rapper blandt andet om socialt armod i Rusland.

Under sit møde med kunst- og kulturudvalget gjorde Putin opmærksom på, at det er umuligt at stoppe rapmusik, men at det er myndighedernes opgave at »styre den i en særlig retning«.

Den russiske præsident mener, at rapmusik bygger på de tre søjler »sex, stoffer og protest«, og han er især bange for, at det med stofferne har en negativ indvirkning på landets ungdom.

»Det er vejen mod en nations degeneration«, siger han.

Husky er ikke den eneste russiske musiker, der oplever, at staten blander sig i kunsten. Medlemmer af aktivistgruppen Pussy Riot er flere gange blevet fængslet, og den elektroniske musikgruppe Ic3peak får kontinuerligt standset deres koncerter. De omtaler deres show som »politisk satire«, men det er åbenbart ikke alle, der synes, at det er lige sjovt.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce