I næste uge begynder Aarhus International Piano Competition, hvor deltagerne i den yngste af de to deltagerkategorier er bare 10-15 år. 12 ud af 20 af dem er fra Asien eller har asiatisk baggrund. En håndfuld er fra Rusland. Kun en enkelt blandt dem er dansk.
Det er en seriøs konkurrence, hvor der spilles på højeste niveau, og jeg fortæller det, fordi onsdag aften bød på en koncert med den kinesisk-amerikanske pianist Eric Lu, der er bare 21 år.
Denne unge mand har fået store ord med sig på vejen, efter at han sidste år vandt den vigtige internationale klaverkonkurrence i Leeds. Den nye Radu Lupu og den nye Murray Perahia er han blevet kaldt med reference til to af vor tids mest fuldkomne klassiske pianister.
Eric Lus koncertkalender er fyldt med koncerter på vigtige internationale scener og ved store musikfestivaler. Allerede som 17-årig vandt han en pris i Chopin-konkurrencen i Warszawa, og onsdag aften var han så i Danmark for at spille på kunstmuseet Louisiana. En tynd fyr og sky at se til. Umulig at få til at sende mere end antydningen af et smil. Men ekstremt koncentreret ved tangenterne.
Uvirkeligt: Pianister udgiver musik fra drømmelandLu spillede et varieret program, der rakte fra barokmusik af Händel over wienerklassik af Mozart til romantik af Chopin og Brahms, og han spillede ikke en eneste nodefejl undervejs.
Spillede han også uforglemmelig musik? Ja og nej. Der var en fin varme i hans klang, men også en overraskende fornemmelse af upoleret jern et eller andet sted lige under tangenterne, da Lu indledte med en sart rondo af Mozart.
Der var alt det vemod og al den skønhed, man kan forlange, da han spillede Brahms’ seks sene klaverstykker opus 118, og når musikken skulle være fyrig, spillede han fyrigt. Men da det efter pausen kom til en chaconne af Händel, lirede Eric Lu den af med frustrerende hurtighed, og jeg sad tilbage med en oplevelse af, at han denne aften savnede modet til at være rigtig fri og til stede som fortolker.
Han virkede mest tryg ved at komme hen til de store, magtfulde akkorder, hvor han kunne begrave fingrene i flyglet, og på samme måde var det med det samlede program. Målet var helt klart Chopins store klaversonate i b-mol med den kendte sørgemarch, og den unge pianist spillede sonaten stormfuldt.
Sammenkrummet over tangenterne og siddende på en almindelig stol med ryglæn, som man også kan se ham gøre det på YouTube-videoer fra Leeds-konkurrencen sidste år, gav han publikum bundter af velindstuderede noder.
På nettet smiler han
Eric Lu leverede præcisionsarbejde fra start til slut, og også fortolkningerne havde han indøvet til mindste detalje. Dynamiske chatteringer og tempoudsving. Det hele var på plads. Sådan en præstation når man som 21-årig kun frem til, hvis man er blevet holdt til ilden, fra man var helt lille, og Eric Lu blev sat til klaveret, da han var fem år – sådan som mange af deltagerne ved næste uges konkurrence i Aarhus med garanti også er blevet det. Hvis ikke endnu tidligere.
Fem hjerter: Russer vendte tilbage til Tivoli med fingerbrækkende vanskelig og hjerneblæsende virtous TjajkovskijIkke alle steder i verden ser man på musikalsk børneopdragelse med samme legende og afslappede, lystbetonede lethed, som vi gør i Skandinavien.
Men ser man videointerview med Lu på nettet, oplever man en blid, smilende og eftertænksom ung mand, der nævner vor tids bedste pianister som sine idoler. Han har fået vejledning af en af dem– nemlig Mitsuko Uchida, som han er på sms med – og jeg tror, han er i gang med at folde sig ud.
Onsdag aften på Louisiana hørte jeg dog langt hen ad vejen snarere en ekstremt dygtig ung musiker, der med meget stor koncentration viste sit talent frem. Men Eric Lu er helt sikkert en, man skal holde øje med, og en meget nærliggende mulighed er jo, at han simpelthen var lidt nervøs på scenen i Louisianas intime, kubeformede sal. Alene med sit talent, sine ti fingre og sin hukommelse som eneste holdepunkter. Sikkert derfor kunne han af og til stivne i en trille eller et løb. Trods al sin sikkerhed.
På nettet kan man høre Eric Lu spille fuldstændig magisk Beethoven fra finalen i Leeds, så jeg skal helt sikkert følge hans videre færd.
fortsæt med at læse
