Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Asap Rocky spillede i år på Northside i Aarhus. Kort tid efter spillede han i Stockholm, og det var her, han og hans venner slog en 19-årig mand ned, som de mente var provokerende og aggressiv.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikansk rapstjerne vil designe og donere tøj til svensk fængsel

Den skandaleramte Asap Rocky hævder, at han vil designe og donere en tøjkollektion til Kronoberg Arrest, hvor han selv var varetægtsfængslet i sommer.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I sommer blev den amerikanske rapper Asap Rocky med det borgerlige navn Rakim Mayers tiltalt for vold mod en 19-årig mand på åben gade i Stockholm og blev efterfølgende varetægtsfængslet i Kronoberg Arrest. Eskapaderne fik selveste præsident Donald Trump til at kontakte den svenske statsminister, Stefan Löfven, for at få den 31-årige rapper løsladt, ligesom fans verden over kæmpede for det samme.

Nu godt et halvt år efter vender Asap Rocky tilbage til Sverige med en mission om at inspirere folk til at opføre sig bedre.

Derfor har han efter sigende designet en tøjkollektion, som han vil donere til fangerne i Kronoberg Arrest. Det fortalte Asap Rocky i et interview under Summit LA19, hvor han også kom nærmere ind på sin tid i det svenske fængsel.

»Jeg så hele tiden, hvordan svenske fans gav mig så meget kærlighed, og det vil jeg gerne give tilbage«, forklarede Asap Rocky i interviewet i LA, skriver Forbes.

Det kom blandet andet også frem, at Rocky fik et meget tæt forhold til flere af de indsatte. Nogle af dem betegner han endda som venner.

Ud over at donere tøj til de indsatte i Kronoberg Arrest annoncerede Asap Rocky også, at overskuddet fra hans kommende koncert i Stockholm skal gå til at forbedre forholdene i de svenske fængsler.

»Jeg prøver at gøre mit bedste. Jeg vil bare gerne blive ved med at skabe og inspirere dem, der kommer efter mig, til at gøre det bedre«, sagde rapperen.

Men ifølge chefen for Kronoberg Arrest, Fredrik Wallin, er der ikke indgået nogen aftale om en donation fra Asap Rocky. Faktisk har der ikke været den store kommunikation mellem den svenske arrest og den amerikanske rapper.

»Hans advokat har kontaktet os med et ønske om at donere trøjer og bukser til de indsatte i Kronoberg Arrest. Vi har modtaget en e-mail, men der er endnu ikke sket mere«, siger Fredrik Wallin til Aftonbladet.

Han kender heller ikke noget til, at arresten skulle modtage overskuddet fra rapperens kommende koncert 11. december i Stockholm.

Asap Rockys advokat fastholder, at der er ved at blive designet et sæt tøj til de indsatte i Kronoberg. Aftonbladet har efter sigende modtaget et billedet af tøjet, der består af et par grønne bukser og en sweater med teksten ’Promenvd’ på brystet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden