0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Minder om TV-2 og Nephew: Den danske trio Jung træder lige ind i dansk pops superliga

Jung gør noget fuldkommen rigtigt på deres kun 32 minutter lange debutalbum: De giver kun plads til det allermest tydelige, og deres 80’er-inspirerede sange lyder som kernedansk popart.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Jung er ude med det fængende og skarpe debutalbum 'Blitz', som romantiserer den danske 80'er-pop, uden at det tager totalt overhånd.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om den danske trio Jung på albummets sidste sang påstår, at de »ved, hvor det gør ondt«, så gør det ikke så ondt at opholde sig i deres musik, for der er et stærkt catchy sikkerhedsnet under de keyboardskønne popsange, der griber dig, bedst som du er ved at falde. Der er en beroligende genkendelighed, og der er en forsikring og en velfærdsstatsundertone, der ikke efterlader synderlige skader i øregangene. Men på trods af det trygge popunivers er Jung ganske enkelt virkelig dygtige sangskrivere, der lader lader til at vide, hvor det gør godt.​​​

Før de lander lige lukt i det ømme punktum på albummets rulletekst-nummer, ’Ved Hvor Det Gør Ondt’, tager de først ud i kørebanen, ruller vinduerne helt ned, skruer godt op for keyboards og trykker speederen i bund på sange, der giver mindelser om dansk musiks popgulalderårti, 1980’erne.

Deres sange bærer præg af sætninger, der mangler ord – ord, som bliver erstattet af effekter og følelser. Deres ordforråd består ikke af lange søforklaringer, store konklusioner og opbyggelige budskaber. Jung lader til at vide, at det, der gør godt, er, når man skærer helt ind til benet, så man som lytter for evigt kan huske en sætning, en følelse og essens.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden