Lige nu ved vi ingenting. Vi aner ikke, hvordan musikindustrien ser ud i morgen.
Vi ved ikke, hvor mange danske festivaler der må aflyse, som en stadig større del af de europæiske festivaler gør for tiden. Ligger Heartland for tidligt i forhold til at få overstået coronakrisen? Kan Roskilde Festival måske lige nå det? Og hvad med de mange amerikanske musikere, kommer de overhovedet til Europa til sommer?
Det er den slags spørgsmål, jeg kan sidde og spille skak med oppe i mit hoved, mens hjemmets fire vægge bøjer sig mere og mere indad i coronaisolationen.
Og jeg skal ikke tage ret mange træk, før jeg indser, hvor væsentlig koncertkultur er for en musikkritiker. Man kan sagtens sidde i sit ekkokammer og føre en længere samtale med et album, naturligvis. Verdens nuværende tilstand er som skabt til det.
