Den danske indiegruppe Yune lyder som et band, der stadig er i gang med at træde i karakter og give slip. På debutalbummet, ’Agog’, viser de til gengæld en imponerende indlevelse, når de sætter lyd til eksistentiel ørkenvandring og vildfarelse.
Yune er endnu et nyt band, der lyder som et velfriseret alternativt rockband med planlagt pjusket hår. Der er Jung, der er Yung, og nu er der også Yune.
Nogen måtte jo påpege et efterhånden ganske forvirrende mønster i danske bandnavne. Mit førstehåndsindtryk, da jeg lytter mig ind på deres debutalbum, ’Agog’, er, at det er skræddersyet til de triste, uden at være unødigt sentimentalt.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
