0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læs hele det stærke brev fra Pearl Jam: »Der skete noget uventet, som forandrede alle involverede for altid«

I anledning af 20-året for ulykken på Roskilde Festival, hvor 9 mennesker mistede livet i forbindelse med en koncert med det amerikanske rockband Pearl Jam, har bandet i dag offentliggjort denne skrivelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Efter ulykken i 2000 herskede forståeligt en trykket stemning over festivalen. Flere lagde blomster og skrev kort for at mindes ofrene.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er gået 20 år siden den dag.
En normal dag med et job på en festival … Dukke op fem timer inden. Vente på, at det bliver éns tur.
Jeg kan dårligt huske det …
Det var solskin, tror jeg.
Lou Reed spillede, tror jeg.
Så blev det regn og blæsevejr.

Men lige siden har intet været, som det plejede at være.

Der skete noget uventet, som forandrede alle involverede for altid.

De 9 unge mænd, som blev trampet ned. Tilværelsen for deres pårørendes og elskede, som hele tiden har måttet leve med forestillingen om, hvordan de døde, og affinde sig med, at de aldrig skulle se dem igen. Alle de mennesker på festivalen, som var vidner til det, der skete, og forsøgte at gøre noget, hjælpe nogen på benene, måske, eller gøre et forgæves forsøg på det …

Ingen af os holder nogensinde op med at ønske, at det aldrig var sket.

Nu, 20 år senere, har vi 11 børn mere i bandet. De er alle dyrebare, og der er yderligere 20 år imellem os …

Vores forståelse for alvoren og det tab, drengenes forældre må føle, er vokset eksponentielt. Den forstærkes af forestillingen om, at vores egne børn skulle dø på samme måde som dem, der omkom på Roskilde i 2000.

Det er ubegribeligt, men ikke til at komme uden om. Vores værste mareridt.

Vi sørger hver dag, og det vender sig i os ved tanken om, hvordan de unge mænd døde, og hvad der kunne have været anderledes, hvis bare … Men det står ikke til at ændre.

Og vores sorg er for ingenting at regne i forhold til familierne … mødrene og fædrene, søstrene og brødrene, deres bedste venner …

Vores dybeste medfølelse og undskyldning til de familier, som mistede deres drenge den dag.

Til brødrene og søstrene, bedstemødre og bedstefædre og venner, der mistede deres elskede …

Ingen levede op til deres ansvar i timerne før og i dagene efter tragedien. Festivalen, medierne og os i bandet. Vi trak os og blev vre