Lyt til artiklen
Smægtende sentimental med lange, fuldfede melodilinjer. Sådan begynder komponisten Mjaskovskijs 1. sonate for cello og klaver. Men så kommer der alligevel uventede knaster i klaverstemmen og brudflader, man ikke havde anet ville dukke op.
Nikolaj Jakovlevitj Mjaskovskij blev som ung regnet for progressiv. Men inden sin død i 1950 var han femdobbelt Stalinprisvinder og systemets mand i Sovjet med ikke færre end 27 symfonier på cv’et. Han klarede sig uden repressalier under Stalin, selv om han i sin musik formåede at bibeholde en hemmelighedsfuld grundtone, der var mere privat end revolutionær. Mens man lytter, går tankerne i retning af Rakhmaninov og andre senromantisk følsomme typer.
