0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erotik fra Det Gamle Testamente genopstår som moderne elektropop

Morten Søndergaard har gendigtet Højsangen fra Det Gamle Testamente, og det har fået Marie Højlund fra Marybell Katastrophy og Nephew til at springe ud på det dybe vand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alva Le Febvre
Foto: Alva Le Febvre

Marie Koldkjær Højlund er med lidt fiks bogstavleg blevet til den kærlige musikhilsen Kh Marie.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Odorama kaldte den finurlige filmprovokatør John Waters i 1981 sit bud på en filmfrækkert til næsen, da man til filmen ’Polyester’ kunne lugte hans parodi på teknologien Smell-O-Vision i form af bl.a. prut, stinkdyr og pizzaduft.

Noget så vulgærkulørt er ikke på spil, når duftkunstneren Klara Lavat har forsynet Marie Højlunds solodebut, ’intet er nok’, med en signaturduft, som åbenbarer sig, når man bryder albummets forsegling.

Teksterne er baseret på Morten Søndergaards gendigtning af Højsangen fra Det Gamle Testamente. Højsangen er et vidunderlig smukt kærlighedsdigt på otte sange, hvor duften af nardus, myrra, kanel og andre af »de fineste balsamstoffer« dominerer den poetiske fremkaldelse af begærets brusen hos begge køn.

Lavats duftspor er baseret på alle duftene i Højsangen, men i min næse og hjerne sker der lidt det samme, som når man blander for mange farver sammen og får et ubestemmeligt resultat. Sansevækkende er det utvivlsomt, men jeg kommer snarere til at tænke på parfumeallergi end på erotik.

Også selv om en snerrende krydret undertone med en snert af patchouli-olie alligevel efter nogen tilvænning vækker billeder af mere krydrede himmelstrøg uden ligefrem at fremmane duftende bjerge med alle slags røgelsestræer.

Så det er godt, at ’intet er nok’ er mere til øret end til næsen. Marie Koldkjær Højlund, som med lidt fiks bogstavleg altså nu er blevet til den kærlige musikhilsen Kh Marie, har en fortid i spændende Marybell Katastrophy, før hun sluttede sig til Nephew. Nephews bastante elektropop finder man spor af i en mere sart og elegisk udgave på ’intet er nok’, hvor Kh Marie har lavet musikken sammen med Klaus Q Hedegaard.

Albummets otte sange modsvarer ikke Højsangens. Der er snarere tale om en parafrase, hvor »vellystens datter« Shulamit, her som Sulamith, bliver en slags gennemgående figur i en kærlighedshistorie med billedsprog opdateret til vor tid.

I stedet for bryster som hjortekalve, guldkæder dinglende fra næsen på ørkenskønheden bag sløret og en livsrytme baseret på lam og kameler toner Højsangens budskab om den uimodståelige og farlige kærlighed frem i en nutid. Den elskede er nu smuk som en maskine, og fordums seglring lagt om arm og hjerte ledsages af lyden fra helikoptere og droner. I Aleppo er en granat noget mere sprængfarlig og dødbringende end blodrød ædelsten til skønhedens pris.

Mindre saftspændt nutid

Det er slående, hvor meget mindre saftig og fysisk nærværende kærlighedsmødet nu fremstår. I disse sange er kærligheden først og fremmest en forestilling om ligeværdig udveksling. En drøm om, at kønnene kan løbe sammen i ét, før det er for sent. »Bliv dig. i mig« og »for jeg vil hele dig, så du kan hele mig« fremmaner en gensidighedens mirakelkur, som er mere programmatisk nutidig end fordums uforblommede sansehave.

Det får den effekt, at ’intet er nok’ bliver et mere højstemt poppet end bankehamrende sanseligt popalbum. Teksterne er helstøbt poetiske, men ligger ikke lige let for poppens tungemål. Så logisk nok lander, eller måske snarere svæver, ’intet er nok’ et sted, hvor musikken vugger lidt ubestemmeligt frem og tilbage mellem popmusikkens appel og et mere kunstnerisk udforskende budskab.

Når nu kunst og pop skal balancere uden at ophæve hinanden, kunne jeg trods albummets høje ambitionsniveau godt savne flere soniske bagholdsangreb

Albummets mest effektive nummer, ’ind i mørket’, lyder, som er den inspireret af 1980’ernes synthpop-bølge, New Romantics. De nye retroromantikere. Den pointe kunne man have udbygget; ’ind i mørket’s retroromantik kommer nemlig meget bedre ud over rampen og ind i hjertet end den tidløse elektropop på åbningsnummeret ’opringning’.

’ind i mørket’, ’ryggen mod muren’ og udgivelsens mest vidtspændende nummer, det hjertebristende smukke ’kaos og granater’, udgør højdepunkter på et album, hvor poesien og poppen begge er i højsædet, mens det er lidt til debat, hvordan krop og sjæl egentlig skal finde hinanden i Marie Højlunds fintfølsomme fremførelse. Det dominant sarte kunne have brugt lidt mere af den dynamik, som opstår i duetten med Bisse på ’ryggen mod muren’. Her mærker man, at der ikke kun er indre følsomhed på spil, men også noget ydre.

Man er på spil i verden, derude på den farlige kærligheds klippekant, når man ikke blot lægger hverandre som en seglring om hinandens hjerter, men sammen springer »bungy jump ned i dybet«.

Man kan nikke genkendende til ånden fra Marybell Katastrophy, hvor det sarte og det råt tilvirkede opretholdt en balance, som på en måde modsvarer ’intet er nok’s forsøg på at afbalancere pop og sfærisk kunstfærdighed i de elektronisk udmalede lydbilleder.

Når nu kunst og pop skal balancere uden at ophæve hinanden, kunne jeg trods albummets høje ambitionsniveau godt savne flere soniske bagholdsangreb. Når nu multisanselighed er på tapetet, og lydkunst rumsterer i de medvirkendes dna. Marie Højlund lander ikke helt som en drone i sit nye navn, for nu at parafrasere Morten Søndergaards højsangbog, men hendes stemme svæver poetisk over vandene.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts