1Bisse: Tårefilm. Showbisse: Det er verdens mindst opfindsomme idé: At skrive en plade om ulykkelig kærlighed. Men Bisse er mere original end de fleste, selv med et sønderknust hjerte, og det beviste han endegyldigt med den helstøbte ’Tårefilm’, hans 11. plade siden 2015. »Jeg ved ikke, om det er et album for andre«, skrev han på Facebook, da han udgav albummet. Men den selverklærede tudeprins’ milde, softrockede triumf var i hvert fald et album for os. Og så var det ikke engang Bisses eneste album i år. Før ’Tårefilm’ udgav han nemlig den fabulerende, klaustrofobiske, virkelig sjove og lige så forfærdende ’Cobid-20’, der undersøgte pandemiens spæde bølgeskvulp med lommeantropologiens nysgerrighed og Bisses egen musikalske fandenivoldskhed. Hvor ’Cobid-20’ var første bølges chok, sus og nyhedsværdi, var ’Tårefilm’ anden bølges nedturstyngdetæppe. De sørgelige senfølger, der er svære at slippe igen.
2020 var et fantastisk år. Eller ... det var det i hvert fald for den rytmiske musik, der trods en ubærlig situation med aflyste koncerter, turnéer og festivaler på stribe blev ved med at udkomme med gode plader. Politikens musikredaktion har voteret og udvalgt årets bedste danske beat-albums. Pernille Jensen sætter ord på.
Tudeprinsen triumferede, og knaldhætterne finsleb deres støjrock: Politikens anmeldere kårer 12 af årets bedste danske album
Lyt til artiklen
