Det er en gammel traver inden for doven musikjournalistik at spørge kvinder, der spiller musik, hvordan det er at være, ja, kvinde i musik. Jeg vil hellere tale om, hvordan det lyder, når kvinder laver musik. For nogle gange er svaret bare, at det lyder komplet væsensforskelligt fra det, deres mandlige kolleger kan finde på.
Og så meget desto mere grund er der til at høre godt efter, når to af den tungere musiks stærkeste kvindelige stemmer bogstavelig talt råber op, som de gør på to nye plader fra henholdsvis Lingua Ignota og King Woman.
»Hide your children! Hide your husbands!«. Med de ord åbner Lingua Ignota på storladen operalignende vis sin anden plade, ’Sinner Get Ready’, hvor kvinden bag aliasset, Kristin Hayter, er ude på en umulig mission: Hun skal følge op på den syndflod af en plade, hun udgav i 2019, ’Caligula’, hvor hun bearbejdede et voldeligt parforhold med elementer fra metal, folkemusik og klassisk musik. Hun kaldte det overlevelseshymner, men de lød mere af død og undergang. ’Caligula’ var på alle måder et monumentalt værk.
Efter ’Caligula’ flyttede Hayter til en landlig egn i Appalacherne i Pennsylvania, hvor hun antikshoppede sig til en ny lyd. Ved hjælp af loppefund i form af klokker, trommer og strengeinstrumenter som dulcimer og banjo har hun lavet en langsom, fodkold og besværlig plade om isolation, natur og folklore.
