Det svarer nogenlunde til at hælde en nusset, gammel lazaron i et stiligt jakkesæt fra Armani. I begyndelsen synes man bare, det ser underligt ud. Men så vender lazaronen sig lige en halv omgang foran spejlet og lader et smørret smil sprede sig imellem skægstubbene. Ikke så ringe endda. Klæder skaber manden og kontraster sætter kulør på tilværelsen.
Og det er lige præcis derfor, den ukuelige elegantier og romantiker Bryan Ferry slipper så glimrende fra at fortolke Dylan. Mødet mellem den syngende smoking og den poetiske gnavpotte er på papiret noget nær naturstridigt, men netop fordi Ferrys stilfulde tilgang ligger så mange lysår fra Dylans egen attitude, er der plads til en frigjort fortolkning.


























